Nytårsløbet er atter en succes!

TGI Run´s nytårsløb blev afholdt for tredje gang i TGI´s historie nemlig den 31. december 2010, og ikke mindre end 40 friske løbere - børn og voksne i alle aldre var mødt op.


Vejret var med os igen..igen, en fantastisk flot formiddag med frost og sol.

 

Alle løberne startede med fælles opvarmning ved Margit, med højt musik fra ghettoblasteren. Derefter bliv løberne sendt af sted på en ca. 2 km´s rute.

 

Det var helt op til den enkelte løber, hvor mange runder de ville løbe.

Der blev løbet til og rigtig mange børn kæmpede for at komme først over målstregen før deres mor eller far. Andre nød naturen og fik en god oplevelse.

 

Arrangementet sluttede af med uddeling af diplomer, frisk frugt, sodavand, champagne og kokostoppe – uhmm.

 

En stor tak til Palle for hans opbakningen, tak til Swen som satte ruten op inden løbet, og tog den ned igen, tak til Thomas som stod for musikken, tak til Tulle som lavede de flotte diplomer og tak til Margit som stod for opvarmningen, tidstagning og varmt te til mig J

 

 

På vegne at TGI Run

 

Karina Absalonsen

 
1. præmie vinder af TGI håndbolds juleskrab 2010
vinder2010web

Så er hovedpræmien, et Panasonic 32” fladskærms tv sponseret af Linnemann Radio og TV, udleveret til den glade vinder af Trelde GI håndbolds juleskrabekalender 2010.

Håndbold afd. ønsker Clara Jensen tillykke med det flotte fjernsyn.

På billedet får Clara overrakt præmien af Claus Linnemann fra Linnemann Radio og TV.

Vi vil gerne takke alle vores ungdomsspillere( og forældre), som med stor iver har solgt julekalenderne i år. Samtidig vil vi sige tak til alle vores sponsorer, som støtter julekalenderen.

 Linnemann radio og tv

Dagli´ Brugsen Egeskov

Vestfyns Bank, Midtpunktet

SportMaster, Fredericia

Frisør Pia Lux v/Pia Lux

Solvang Blomster v/Karin Moseholt

Skala Maling og Grej v/Bodil Thomsen

PR Offset v/Rene Vestergaard

KiMs Chips

 
GENERALFORSAMLING i BØGESKOVHALLENS STØTTEFORENING

Bøgeskovhallens Støtteforening afholder ordinær generalforsamling

MANDAG DEN 21. FEBRUAR 2011, KL. 19.00

i Bøgeskovhallens selskabslokaler

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen.

På bestyrelsens vegne

Poul Skovmark Jørgensen

Formand

 
BANKO 2002

Banko eftermiddag

banko-1web

Her er min oplevelse af at hjælpe til hos Banko 2002 en søndag eftermiddag – for at hjælpe mine børn.

Man mødes kl. 14, hvor mange allerede er i gang. Der udleveres gaver fra en reol, når ”spillerne” kommer op med deres amerikanske lotterisedler med gevinst på, det vil sige endenummer 23, 86 eller 335.

Herefter er det tid til at starte den alvorlige del – banko spillet. Der startes med at trække lod på indgangs-billetterne fra sidste gang om et gavekort på 3 spilleplader til næste gang eller en pose kaffe.

Og så går vi for alvor i gang. Der er 2 til at løbe, en tager sig af at råbe en række op og den anden råber, når pladen er fuld, eller man hjælper hinanden. Når der råbes banko og vedkommende rækker hånden op, løber man over og får at vide, hvilken række/plade det drejer sig om, og så nævner man tallene på pladen i mikrofonen, men først når den der råber tallene op er klar til at kontrollere. Der udleveres 75 kr. for en rigtig række og 100 kr. for en rigtig plade. Hvis der er to eller flere som råber banko samtidigt, og begge har rigtige tal, så får de 50 kr. hver.

I pausen starter man med at uddele præmier fra reolen ifbm. amerikansk lotteri. Man fordeler også her opgaverne mellem de 2 løbere. Den ene pakker reolerne sammen i 3 store kasser, med flaskerne nederest og slikket ovenpå. Snapsene ligges ind på hylderne. Den anden tager sig af pause bingo, her spilles på små plader, og præmierne er 100 kr. for 1 række, 150 kr. for 2 rækker og 300 kr. for pladen fuld.

Herefter fortsætter normal banko.

Efter sidste spil må hver spiller spille på 1 kort. Her spilles 1 række fuld, og gevinsten er et gavekort til 3 spilleplader næste gang.

Når det hele er slut, hjælper man med at rydde op. Der skal tørres borde af eller støvsuges eller hvad man nu bliver bedt om. Dette tager ca. 10 minutter, og så er kl. blevet ca.16.30, og man kan vende snuden hjemad med god samvittighed.

Man kan endda tage sine børn med derind, fordi man som hjælper får 3 plader at spille på. Vær blot opmærksom på, at der ryges inde i lokalet.

Det er en nem, sjov og god tjans, som giver vores børn nogle fabelagtige muligheder for at få tilskud til deres medvirken i TGI.

banko-2web

banko-3web

Afslutningstur med U12 håndboldpigerne 2014 til Bakken

U12-tog

Lørdag den 31. maj tog vi på afslutningstur til Bakken med U12 håndboldpigerne.
Vi steg på toget tidligt lørdag morgen og ankom til Bakken ved middagstid. Pigerne fik armbånd på til aktiviteterne og fik lov til at gå rundt på egen hånd, for at prøve det hele.
Efter at have spist aftensmad og prøvet de sidste ting af, tog vi atter toget mod Fredericia. Vi var hjemme ca. kl. 22.30 og var godt trætte efter en fantastisk hyggelig dag i godt selskab .
Vi takker Banko 2002 for støtten til turen.
Både pigerne, forældrene og vi trænere er utroligt glade for jeres altid velvillige støtte.
Vi skal nok gøre vores bedste for at der møder hjælpere op om søndagen (og ind imellem om tirsdagen) i jeres lokaler på Nørrebrogade, så I fortsat kan støtte os.
Med sportslig hilsen Trænerne U12 piger / Lisbet Bang-Pedersen

 

 

 
Vandrefuglene julefrokost 2010
julefr-2010-1
Vandrefuglene hold den årlige julefrokost fredag d. 3. december 2010.
Først var der en lille travetur ved Bøgestrand, over slusen ved Rands Fjord til Hvidbjerg Fladstrand. Vi var meget heldige med vejret. Lige netop denne dag skinnede solen fra en næsten skyfri himmel. Det var en dejlig tur i alt den hvide sne.
Derefter var der frokost i Hans Erik Sørensen's kælder, selv Julemanden kom ganske uventet på besøg. En munter dag.
 
Mette Hilman
Læs mere…
 
NYTÅRSLØB 2010
img_3207

-for hele familien

Ruten er på hhv.: 2 km4 km – 6km – 8 km10 km

Løb det nye år ind, med røde kinder og god samvittighed!

Fredag den 31. december 2010 kl. 10.00.

Start og mål er ved Bøgeskovhallen og ALLE kan være med.

Der vil blive taget tid på alle.

Pris for deltagelse:

Barn:                          15 kr.

Voksen:                     25 kr.

Familiepris:               60 kr.

Efter løbet vil der blive serveret vand, frugt, kransekage og champagne!

Tilmelding/betaling sker på selve løbsdagen, og HUSK at have lige penge med.

På vegne af TGI RUN

Swen, Margit & Karina

 

 

 

 
Joan Ørting i Bøgeskovhallen!
joan-web

Kan vi præstere bedre indenfor sportens verden, efter en tur i kanen?

Joan Ørting tog os alle med storm – sød og dejlig dame som fik både kvinder og mænd til at grine, og varme i kinderne

Joan er en fantastisk formidler, og lidt af en skuespiller. Dette viste hun da hun bla. underviste os kvinder i at lave tv-blowjobbet, som kan bruges under store sportsbegivenheder hvor det er svært at få mandens opmærksomhed.

Og ja, vi kan godt præstere bedre inden for sportens verden, såfremt vi ikke får udløsning inden vi skal præstere – oplyser Joan Ørting.

Til den mandlige udløsning bruges nemlig ligeså meget energi som der er i 10 æg, 6 citroner, 6 appelsiner og 4 oksebøffer. Det tager 17 dage inden manden er helt på toppe igen.

Så piger og drengen - vent med sex til efter kampen, og TGI Fodbold vil forbedre sine resultater som aldrig før! J

 TGI Fodbold vil gerne sige tak til følgende, som har været med til at hjælpe og gøre en forskel:

Super Grønt, FOF, C-IT-WORK, Solvang Blomster, Bøgeskov Skole, TGI Håndbold, TGI Gymnastik, Palle Clausen og Thomas Andersen.

På vegne af fodboldbestyrelsen

Karina Absalonsen

 

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 8 ud af 17
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk