Forårsfest & Revy 2010
mon-web.jpg

i BØGESKOVHALLEN

LØRDAG D. 20. MARTS 2010

FÅ EN GOD AFTEN OG STØT TRELDE GI's UNGDOM

 

 

Selvom vi alle lige nu tænker på den kommende jul og alle de dejlige gaver, er hele holdet omkring revyen 2010 godt i gang med, at skrive og forberede revyen 2010, så vi kan blive klar til lørdag den 20. marts 2010.

   

Samtidig er der fuld gang i det praktiske arbejde omkring revyen, som langt hen af vejen kommer til at ligne de tidligere års udgaver. Der er blot en lille ændring i forhold til 2009, revyen i 2010 bliver uden mulighed for at købe buffet. Der har på det område både været plusser og minusser. Så vi er tilbage til de gode gamle dage, dermed medbringer vi selv vores mad. Men vi er jo som altid åbne for nye og gode idéer.

 

Med henblik på tidligere år, har der været nogle fantastiske revyer og en tilsvarende fremragende fest med rigtig gode bands. Hvad skal der så til for at få endnu flere mennesker op til forårsfest i Bøgeskovhallen?

Deltager tallet har de sidste år ligget på et forholdsvis lavt niveau, synes vi.

Men det kan vi gøre bedre ikke?

Derfor håber vi, at rigtig mange har lyst til at komme i år, for jo flere mennesker, jo sjovere bliver det. Så kom op af sofaen, tag naboen og vennerne med, så vi kan få en kanon forårsfest i Bøgeskovhallen.

 

Revy-holdet vil igen i år prøve, at gentage tidligere års succeser, med humoristiske parodierer og satirer. For at gøre festen endnu sjovere og hyggeligere, har vi i år valgt, at få et af områdets, ja måske landets absolut bedste kopi band nemlig "Midt Om Natten" til at komme og feste med os.

Det fem år gamle kopi band spiller alle sange, som Kim Larsen har skrevet efter tiden i Gasolin og med stor overbevisning, eksempelvis har de overgået selveste Kim Larsen, ved at ligge fem uger på hitlisten med klassikeren "Køb bananer".

 

Derfor synes vi , at I skal komme og få en fantastisk aften sammen med resten af lokalområdet. Så kom nu op i Bøgeskovhallen og få en på opleveren.

Forårsfestudvalget

Jan D. Larsen (Fisker)

 
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk