Trelde GI - En lille solstråle i håndboldDanmark
Nicklas Pyrdol

Skrevet af Nicklas Pyrdol. Sportspsykologisk konsulent ved SportsMentality, om sit arbejde i Trelde GI Håndbold

Jeg er helt klar over, at vi definerer succes i talentudvikling ud fra antallet af professionelle seniorspillere, der kommer ud af et miljø og ikke ungdomsresultaterne. Men nogle gange må man også bare stoppe op og erkende, at der sker noget et sted som vi lige må lure lidt på og lære af. Sådan en oplevelse har jeg lige haft.


Det startede med at teamlederen fra det sportspsykologiske netværk i Team Danmark ringede og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at køre et forløb med nogle unge håndbolddrenge. De havde netop vundet en talentpris og ville gerne investere lidt af gevinsten i noget sportspsykologi. Det ville jeg selvfølgelig gerne og fik en god snak med Keld Vestergaard, deres træner, om hvordan vi kunne stykke det sammen. Jeg studsede godt nok lidt over nogle ting da han nævnte danmarksmesterskab osv. men jeg tænkte ikke mere over det.
Da jeg ankom til Bøgeskovhallen tænkte jeg: ”Det her minder om den hal, jeg selv løb rundt og spillede håndbold i”. Ude i en lille flække, et godt stykke fra den nærmeste by af anstændig størrelse. Cafeteriet, som altid er åbent og halmanden, der kender alle og med et smil sørger for, at alt kører. Da jeg så trådte ind, blev jeg mødt af billeder af det her drengehold. Jubel, medaljer, Danmarksmester trøjer, Partille Cup vindere. Og så blev jeg lidt ekstra nysgerrig, for jeg stod midt ude i ingenting, og som tidligere ungdomshåndboldspiller ved jeg godt, at et Danmarksmesterskab og Partille Cup ikke bare lige er noget, man vinder.
Nå, men jeg fik hilst på knægtene, en sjov broget flok med en fed humor, god energi og sammenhold. Jeg glædede mig til at komme i gang med at snakke med dem om, hvad de gerne vil med deres håndbold, hvordan de kan gå til deres udvikling osv. Jeg har kørt en del af disse workshops og havde gjort mine tanker om en flok 14-årige drenge fra landet. Men de satte mig hurtigt på plads. Engagerede, seriøse, refleksive. De kunne og ville noget med det her. Jeg var imponeret og glad, da jeg tog derfra.
Og næste workshop var det samme. De bød ind, de talte sammen, de udfordrede mig og hinanden. Jeg var lidt høj og kunne mærke, at der var noget her som jeg synes var interessant. Så jeg spurgte Keld lidt ind til de drenge her. Og som kom der en spændende historie frem om Keld, som selv har spillet og trænet på divisionsniveau og er fra området af, som spurgte sine to drenge, da de var blevet 5-6 år, om de ikke skulle samle nogle af drengene fra klassen til håndbold. Og stødt og roligt var de blevet flere og flere og bedre og bedre og stod nu med en årgang som spiller lige op med de større klubbers ungdomshold.

Jeg tænkte og tænkte. Danmark, med Syddansk Universitet i front, er med Kristoffer Henriksens modeller blevet foregangsland for forskning i talentudviklingsmiljøer og mine tanker gik hele tiden på: ”Hvad er det der har gjort, at så lille en by med så få drenge kan samle et håndboldhold og udvikle sig så meget?”. Og hvad kan vi i resten af håndbolddanmark tage med fra fortællingen om Trelde GI til inspiration? For mig er der 4 ting som springer frem når jeg snakker med drengene og Keld, som hænger godt sammen med forskningen fra andre talentudviklingsmiljøer.

 

1) Udviklingsperspektiv
Ja de tænker på resultater og de vil gerne være danmarksmestre i U16. Men resultaterne har ikke så meget magt, at der trænes kortsigtet for at vinde den næste kamp eller for at få de store sat i scene. Der er hele tiden en vekselvirkning mellem at blive bedre som hold, men også at kigge på den individuelle spillers behov for udvikling, hvilket kommer bedst til udtryk ved at ALLE spillere har en individuel udviklingsplan. Så der er en grundlæggende indstilling til holdet om, at vi vil gerne være de bedste, men det er mindst ligeså vigtigt at blive de bedste og at alle spillere er vigtige.

2) Tilgængelighed

Drengene har kunne løbe ned og spille bold stort set, når de har haft lyst til det. De har kunne lege håndbold ind før og efter træning, fordi hallen har været åben, og halinspektøren har synes, det var fedt at de var der.

3) Sammenhold
Mange af drengene går i samme skoleklasse. De er bogstavelig talt vokset op sammen og har et bånd, som er stærkere end bare håndbolden. De kender hinanden på godt og ondt.

4) Træneren
Keld har haft lige dele passion og kompetence og kombinationen af de to ting har gjort, at spillerne er blevet motiverede og stimulerede til at elske håndbold, udvikle deres evner og turde tro på at de kan blive til noget.
Trelde GI er ikke det eneste håndboldmiljø med sådan en kultur, men der findes også det modsatte. Og i en tid, hvor vi i ungdomshåndbolden godt kan blive bedre til både integration, fastholdelse og udvikling af spillerne, både i de små og store klubber, så tænker jeg, at Trelde GI og de 4 faktorer kan få os til at kigge på andre miljøer og tænke: ”Kan vi være mere udviklingsorienterede? Kan vi skabe rammerne, så spillerne kan lege mere håndbold? Kan vi arbejde mere med sammenholdet og fællesskabet? Og kan vi finde, fastholde og udvikle kompetente og dedikerede ungdomstrænere?”
Den næste store udfordring for Trelde GI er, at få gjort de spillere, som vil videre klar til at tage skridtet fra dygtige U14 og U16 spillere til etablerede spillere i større klubber, imens de klarer en ungdomsuddannelse. Kan de det, så er der chance for, at de kan gå ind i den svære periode med 3-4 år som unge seniorspillere, hvor de skal lære af de ældre, få noget hår på brystet og få lagt de sidste procenter på fysisk, teknisk, taktisk og mentalt. Jeg glæder mig personligt til at følge drengene fra Trelde GI og miljøet derude.

 
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk