Vandrefuglenes program 2018

 

 

Dato

Turleder

Januar uge 2

Fredag den 12.01.2018

Britha & Arne Skaarup

Januar uge 4

Fredag den 26.01.2018

Tove & Karl Rasmussen

Februar uge 6

Fredag den  09.02.2018

Lise & Ole Stegemeyer

Februar uge 8

Fredag den 23.02.2018

 

Marts uge 10

Fredag den  09.03.2018

Anna Greta og Poul Villumsen

Marts uge 12

Fredag den 23.03.2018

Jonna & Kaj Christensen

April uge 14

Fredag den 06.04.2018

Edel & Niels Hejslet

April uge 16

Fredag den 20.04.2018

 

Maj uge 18

Fredag den 04.05.2018

 Hanne & Kjeld Pedersen

Maj uge 20

Fredag den 18.05.2018

Rita Bertelsen

Anna Hansen

Ester Stengaard

Juni uge 22

Fredag den 01.06.2018

Jytte & Bjarne Jensen

Juni uge 24

Fredag den 15.06.2018

Ebbe Brusdgård

Juni uge 26

Fredag den 29.06.2018

Inger & John Laursen

Juli uge 28

Fredag den 13.07.2018

Inger Mindested &

Ole Rahbek

Juli uge 30

Fredag den 27.07.2018

Poul & Anna Greta Villumsen

August uge 32

Fredag den 10.08.2018

Kirsten & Finn Starup

August uge 34

Fredag den 24.08.2018

Marion & Kalle Rasmussen

Spetember uge 36

Fredag den 07.09.2018

Sommerudflugt

September uge 38

Fredag den 21.09.2018

Edel & Niels Hejslet

Oktober uge 40

Fredag den 05.10.2018

Kirsten & Knud Mathiesen

Oktober uge 42

Fredag den 19.10.2018

 

November uge 44

Fredag den 02.11.2018

Kirsten Søndergaard

Benno Meng

November uge 46

Fredag den 16.11.2018

Svea & Egon Jørgensen

November uge 48

Fredag den 30.11.2018

Alice og Erik Sand

December uge 50

Fredag den 14.12.2018

Julefrokost

Bent Kjellerup

 

Kom og vær med:
Vi mødes på alle fredage i lige uger kl. 9:30 på parkeringspladsen ved Bøgeskovhallen.

Medbring
Kaffe/te og evt. siddeunderlag. Alle er hjertelig velkommen.

Kontingent:
Kontingentet for 2018 er kr. 100,- pr. medlem som bør indbetales på vores konto:
Reg, nr. 9196 konto nr. 4584311 806.
NB: Medlemmer af TGI er kontingentfri.


 

Vores tur den 2. november 2018.
kort 021118WEB

39 vandrefugle var mødt op for at deltage i vores tur, det er ny rekord for deltagelse på en ordinær tur. Vejret var fint og vi skulle til Børkop hvor Kirsten og Benno havde tilrettelagt en tur for os. Med start fra den gamle banegård gik vi ad stier rundt i de nye boligområder. Alle var forbavsede over hvordan Børkop by vokser. Den skulle vist være den danske by med den højeste tilvækst procent. Man må sige, at Børkop har været meget heldig med udlægningen af de nye områder. Vi kunne færdes i området næsten uden at komme ud på køreveje. Under turen blev det også bemærket at efteråret i år er ganske farvestrålende. Vi nåede frem til rideskolen ved Brøndsted mølle hvor vi holdt pause. Som tidligere annonceret skulle vi lige afholde en lille ekstraordinær generalforsamling, da der skulle vælges ny kasserer. Gundhild Rasmussen blev foreslået og blev valgt med akklamation. Efter pausen gik vi via Børkop mølle tilbage til vores biler, med en ekstra bonus til dem af os der nåede at se, hvad der blev vurderet som den store havørn med to uger.  Tak til Kirsten og Benno for en god tur, i skønne efterårsfarver. Turen var på hele 7,1 km og vi var som sagt 39 deltager.

IMG 0354WEB
IMG 0356WEB
IMG 0357WEB
IMG 0362WEB
IMG 0365WEB
IMG 0367WEB
IMG 0371WEB
IMG 0374WEB

 

 


 

Vores tur den 19. oktober 2018.
kort 191018WEB
Dagens tur tilrettelæggere Lise og Ole var desværre blevet forhindret i at være med på dagen, så turlederarmbindet var blevet overdraget til Jonna. Men da det var deres tur vi skulle ud på var det heller ingen overraskelse at vi skulle til Hvidbjerg for at starte turen. Det blev en tur rundt om Hvidbjerg. Vi kom faktisk helt ud til Mørkhold – på det tidspunkt begyndte snakken også om, hvor vi skulle have pause, men vi måtte helt hen til den såkaldte ”Gimle” grund inden vi kunne holde en velfortjent pause. Under pausen blev det også meddelt at vi på vores næste tur lige skal have en kort ekstraordinær generalforsamling, Britha – vores kasserer - har besluttet at stoppe som kasserer med kort varsel. Vi skal have valgt en afløser for Britha. Også under pausen blev vi alle trakteret med lækre æble muffins, som Windel havde bagt (Rita havde leveret æblerne). Efter pausen var det en kort tur tilbage til bilerne. Tak til Lise og Ole for forarbejdet og til Jonna for at påtage sig opgaven med at få os sikkert rundt på den planlagte tur. Turen var på 6,2 km. og vi var 28 deltagere. 
IMG 0336WEB
IMG 0337WEB
IMG 0343WEB
IMG 0347WEB
IMG 0349WEB

 

 


 

Vores tur den 5. oktober 2018.
Kort 051018WEB

Hurtigt blev vi klar over at der ventede os noget spændende på denne tur. Nå, men vi kørte til parkeringspladsen ved Gammel Havn, og gik mod Østerstrand. Undervejs kunne vi se hvordan bebyggelsen Kongepunktet skrider frem. På turen frem mod voldene blev der mulighed for et godt gruppefoto ved mindesmærket for udfaldet. Herfra skulle vi frem til overraskelsen. Vores turleder – Knud og Kirsten – havde arrangeret at vi kunne komme op i det gamle vandtårn. Der holdt vi pause. Pausen blev også benyttet til at fremlægge et forslag fra TGIs forretningsudvalg. Forslaget går ud på at Vandrefuglene, som hidtil ikke har bidraget med noget til TGI, i fremtid bidrager med et kontingent på 25,- kr per medlem per år. Forslaget blev godt modtaget af de tilstedeværende, men for at få forslaget formelt vedtaget vil det blive fremlagt på vores generalforsamling, som afholdes i forbindelse med at vi holder vores julefrokost. Efter dette lille møde kunne vi nyde udsigten og begive os videre på vores tur. Vi var 33 deltager og turen var på 4.9 km inklusiv de cirka 70 trin op til toppen af vandtårnet. Tak til Kirsten og Knud for en god tur.

IMG 0322WEB
IMG 0326WEB
IMG 0328WEB
IMG 0329WEB
IMG 0332WEB
IMG 0334WEB

 

 


 

Vores tur den 21. september 2018.
kort 210918WEB

Dagens tur var også den første lokale tur efter at vi kom ind i efterårsmånederne. Vejret var også ganske efterårsagtig; shorts var blevet pakket værk, og som det ses af billederne var det ikke alle der havde fået skiftet til tilpasset fodtøj. Der er også visse vandrefugle det forventer et ganske højt serviceniveau, når ens snørebånd går op!!. Vi skulle en tur gennem til Hannerup skoven, hvor vi startede ved Vejlevej og gik mod Firmaidræts faciliteter. Undervejs mistede vores turleder orientering og vi måtte ud i lidt af en vanskelig passage af et vandløb, hvilket blev noteret. Vejret så truende ud og vi fik da også regn inden vi nåede målet for vores pause. Dette tog til under pausen og fortsatte under den resterende del af turen. I rusk og regn nåede vi tilbage til vores biler og kunne køre hjem til en god frokost. Tak til Edel og Niels for en god tur hvor vi var hele 38 deltager og turen var på 6,0 km. 

IMG 0299WEB
IMG 0302WEB
IMG 0303WEB
IMG 0311WEB
IMG 0316WEB
IMG 0319WEB

 

 


 

Vores sommerudflugt den 7. September 2018

Vi kalder vores traditionsrige udflugt ”sommerudflugt” selvom den i grunden finder sted i den første efterårsmåned. Vi havde selvfølgelig set frem til en tur i sommer vejr. Og vejrudsigten så i grunde også rigtig god ud indtil vi begyndte, at nærme os dagen hvor turen skulle finde sted. For udsigten blev bare ringere og ringere, jo tættere vi kom på selve dagen. På selve dagen holdt vejrudsigten hvad den lovede, det øsregnede det meste af dagen. Nå, men som rigtige vandrefugle kan vejret ikke holde os fra at tage på tur. Årets tur gik til Viborg, hvor programmet skulle have budt på formiddagskaffe med udsigt over Dollerup bakker; med efterfølgende guidede vandretur rundt til de fem ”Halder”; frokost i Hald-laden ved Hald Hovedgård; og afsluttende med et besøg i den moderne og flotte Søndermarkskirken, hvor et flot Hærvejsbroderi er udstillet. Det vedvarede regnvejr, gjorde at vi måtte ændre programmet. Vi begyndte derfor ved Søndermarkskirken og derefter tog vores guide os med på en køretur, hvor vi i udkanten af Viborg besøgte en bebyggelse det var blevet opført, for at huse sårede krigsfanger fra 1. verdenskrig. De tidligere barakker var holdet i fin stand og benyttes i dag bl. a. til boliger, en efterskole, en børnehave og et par institutioner. Et meget stort område med mange bygninger. Der var vist ingen af deltagerne der havde hørt om dette historiske sted tidligere. Overraskende og ganske interessant. Derefter var vi lige en tur forbi ”e bindstouw”, vi var jo på Steen Steensen Blichers hjemegn. Den guidede del sluttede af med at vi fik lidt af historien om Hald Hovedgård og området der omkring. Herefter var det tid til den medbragte frokost (dejligt smørrebrød fra Bøgeskovhallen). Vores program var jo blevet ændret en del, så på hjemturen havde vi tid til at besøge den ”genfundne bro” ved Vestbirk. Også her satte det ind med øsregn, samtidig med at vi ankom, men igen intet vejr kan holde os fra at gå de par hundrede meter ned til broen. En spændende attraktion og et ganske imponerende bygningsværk. Klokken fem var vi hjemme igen. På trods af vejret blev det alligevel en god tur, hvor alle hyggede sig og fik en oplevelse ud af det. Tak til Mary & Poul; Britha & Arne og Formanden som sørgede for at vil fik noget at skylde silden ned med.

CIMG0033WEB
CIMG0035WEB
IMG 0270WEB
CIMG0038WEB
IMG 0273WEB
IMG 0276WEB
IMG 0279WEB
IMG 0280WEB
IMG 0283WEB
IMG 0285WEB
IMG 0290WEB

 


Vores tur den 24. august 2018.
Kort240918WEB

Vi skulle en tur til Erritsø. Vejret så lidt truende ud, men vi var efterhånden af den opfattelse at dårligt vejr under en af vores ture simpelthen var en umulighed, men vi blev kolgere. Vi begav os gennem Erritsø by og ned mod Lillebælt, hvorfra man har et meget flot panorama kig ind over havnen og fæstningsdelen af Fredericia. Undervejs langs stranden gik snakke livligt om hvem der bor hvor, der er jo ikke ligefrem ukendte personer der bor med havudsigt. Bedst som vi havde indstillet os på at vi nok skulle drikke vores kaffe ved den åbne platform ved lystbådehavnen satte det ind med regn, så nu var det bare om at komme over til firmaidræts anlæg hvor vi kan sidde i læ. Og det var ikke så dårligt, for det var lidt af en byge der kom ind over os, medens vi holdt pause. Heldigvis stilnede regnen af og vi kunne begive os ud på den sidste del af turen i nogenlunde tørvejr. Tak til Marion & Kalle for en god tur. Vi var 29 deltager og turen var på 5,1 km.

IMG 0245WEB
IMG 0250WEB
IMG 0251WEB
IMG 0255WEB
IMG 0260WEB
IMG 0268WEB
IMG 0269WEB

 


 

 Vores tur den 10. august 2018.
Kort10-08-18WEB

Efter en lang periode med særdeles godt vejr, var de 27 vandrefugle der var mødt op denne formiddag vist nok i tvivl om hvordan vejret artede sig. For det så lidt truende ud, og der var en del koldere end vanligt. Derfor var vandre-beklædningen forskellig, alt fra vinterjakker over lange eller korte bukser, regnjakker, korte og lange ærmer. Ja alt var repræsenteret.

Vores vandretur skulle starte ved Østerstrand, Parkering i Øster Vældgade. Kirsten og Finn havde fundet en god rute til os, som startede med at vi rundede volden ved Kongens Port for vi skulle lige se Vandværksbygningen, der var ved at blive restaureret, så gik vi langs Østerstrand uden om Kastellet og ind over Kanalbyen. Herfra gennem Oldenborggade, op ad Norgesgade, omkring Ungdommens hus og ”Togkirkegården”, op til Sjællandsgade og frem til brandstationen på Prangervej, for der skulle vi igen besøge ”den røde hane” i kælderen for at indtage vores kaffe m.m.

Her var der, som sædvanligt, hurtigt skabt hygge-stemning. Turværten betjente selv baren, og snakken gik rundt om ved bordene. Joh, det hører også med når man skal motionere benene. Nåh, sangen blev afsunget og vi gjorde klar til afgang.

Tilbageturen gik hen ad Jernbanegade og ind på voldterrænnet, her kunne vi især bemærke hvordan den varme sommer havde fået Åkanderne til at vokse (de har jo ikke manglet vand), så over den Hvide bro og voldens skrappeste trappestigning (jo, den er krævende). Vel oppe igen, og så kunne vi ellers følge Volden rundt til bilerne på Øster Voldgade, og samtidig nyde synes ind over byen.

Alt i alt en tur på lige omkring 7 km., der bød på god motion, gode oplevelser, gode snakke. 

IMG 20180810WEB
IMG 2WEB
IMG 4
IMG 5
IMG 6

 

 


 

Vores tur den 27. juli 2018.
KORT 270718.kmz

Vi skulle til Trelde, med parkering tæt på camping pladsen. For at komme ned til stranden gik vi gennem campingpladsen og fortsatte ned af den stejle trappe. Denne var ved at blive repareret, hvilket den også trængte til. Men vi komme sikkert ned på stranden, og fortsatte mod næsset. Undervejs var der en del stenhøfder der skulle passeres, som man kan se på vedhæftede billeder er der blandt vandrefuglene også gentlemænd som hjælper damerne over disse forhindringer. Udfordringen på sådan en solskinsdag var at finde et skyggefuldt sted hvor vi kunne holde pause. Det blev til øgle-legeplasen ved fru Ryholds gamle bolig. Vores turleder på denne dag var Anna Gretha og Poul – og rygtet spredes hurtigt at det var Pouls fødselsdag denne dag – så han fik lige en fødselsdagssang – afsluttende med ”.. så gi’ han nok en lille ene!” og det gjorde Poul. Efter pausen var det blevet endnu varmere, så det var godt at resten af turen foregik inde i skoven, hvor der var skygge og køligt. Tak til Anna Greta og Poul for en god tur der var 5,2 km og vi var 23 deltagere.

IMG 0199WEB
IMG 0203WEB
IMG 0208WEB
IMG 0212WEB
IMG 0213WEB
IMG 0215WEB

 

 


 

Vores tur den 13. juli 2018.
Kort 130718WEB

Vandrefuglene - de holder aldrig fri; i hvert fald var vi 33 deltagere på sådan en dag hvor mange af os har travlt med at holde ferie, passe børnebørn, kæledyr og alt muligt andet. Vi skulle starte fra parkeringspladsen ved Skærup Zoo. Inger var vores turleder, så vi var i gode hænder, med Ingers livslange lokalkendskab. Hvilket gav bonus ganske kort efter vores start, for skjult inde i en skov kom vi forbi en meget idyllisk lille skovsø. Efter at vi havde beundret søen fortsatte vi hen over en meget regnvandshungrende rugmark. Vi blev ført så meget rundt i området at mange af os tabte fornemmelsen af hvor vi var. Men ingen panik, sikkert blev vi ledt frem til en lysning i skoven hvor vi holdt vores velfortjente pause. To gange gik vi gennem juletræsplantager, men med temperaturer tæt på de 30 grader gav det ikke anledning til nogen form for julestemning. Vi var 33 på turen som var på 6,3 km. Tak til Inger for en god tur, og til Ole, der er lidt småt gående for tiden, og derfor tilbød at kører vores rygsække frem til hvor vi holdt pause.   

IMG 0183WEB
IMG 0185WEB
IMG 0190WEB
IMG 0194WEB
IMG 0198WEB

 

 


 

Vores tur den 29. juni 2018.
Kort 290618WEB

Købmanden fra Brejning – altså Ebbe – stod for dagens tur, så selvfølgelig skulle vi til Brejning området. Her havde Ebbe sat en tur sammen som tog os rundt i den nye del af Brejning og gennem Comwell hotellet – den gamle Kellerske institution – og ned til Vejle fjord og marinaen hvor vi holdt vores pause. Der bygges rigtig meget i Brejning så derfor tog turen os også gennem områder som var nye til mange af os. Tro det eller lad være, men selv i Bjerninge var der nogle deltager der gik shop-amok, især en velassorteret genbrugsforretning kan altid virke tiltrækkende. En god tur og vejret er der vist ingen der taler om længere. Tak til Ebbe for en god tur som var på 6 km. og vi var 25 deltagere.

IMG 0091WEB
IMG 0096WEB
IMG 0099WEB
IMG 0101WEB
IMG 0108WEB

 

 


 

Vores tur den 15. juni 2018.
kort 150618WEB

Yders sjældet sker det at vi har en tur der dækker både Fyn og Jylland. Men det klarede vores udmærkede turledere – Inger og John. Vi startede ved den gamle færgehavn ved Snoghøj, derefter gik det op gennem gennem Snoghøj, hvor der i grunden er ganske mange gamle huse; man kan fornemme at det er en gammel landsby.  Vi kom op på Kolding Landevej og derefter var det op på den Gamle Lillebæltsbro. For tiden er den lukket for bilkørsel. Udsigten er fantastisk oppe fra broen. Efter at vi havde passeret broen kom vi frem til Naturcentret hvor vi holdt pause – sammen med både børnehaver der var på udflugt og alle de turister der ventede på at komme på en Bridgewalking tur. Naturcentret er virkeligt blevet et samlingspunkt. Heldigvis kunne vi finde plads til at holde vores velfortjente kaffepause. Tilbageturen var der ikke så meget tvivl om, eneste mulighed var jo broen en gang til. Men med alle de både der sejler under broen og den god udsigt fra vores niveau, var det absolut ikke så rige endda at skulle over broen to gange. Vi kunne godt blive lidt misundelige på dem der gik Bridgewalking på øverste niveau. Turen var på 6,5 km og vi var 32 deltager.  

IMG 0075WEB
IMG 0078WEB
IMG 0082WEB
IMG 0083WEB

 

 


 

Vores tur den 1. juni 2018.
Kort 010618WEB

Vores lille vandreforening kan være glad for at vi har så mange gode tur-tilrettelæggere. Men ved starten af dagens tur viste Bjarne og Jytte som havde tilrettelagt dagens tur at de var ekstra ordinære omhyggelige – de havde nemlig i baghånden en alternativ tur i tilfældet af at det skulle give regnvejr!! Efterhånden er der mange af os der nok havde ønsket at det var den alternative tur vi skulle ud på  - alle sukker efter regn. Nå, men vi startede dagens tur fra p-pladsen ved Bøgeskov strand. Hvor en del af ”bøgeskoverne” sluttede sig til holdet. I samlet flok gik vi af sted. Da vi passerede fiskernes hytte ved den lille bådehavn, blev det bemærket, at om 6 måneder vil vi nok være at finde på samme location igen, men da i forbindelse med vores julefrokost. Vi krydsede Rands fjord, og kom frem til feriekolonien ”Børnenes Vel” – hvor vi holdt vores pause. Hyggelig med de mange børn omkring os. Tænk sig, i disse tider hvor alt legetøj helst skal være så avanceret som muligt, var det en befrielse at se at et gammelt vissent juletræ kunne børnene bruge til at lege med. Da vores tur sluttede så godt som på Inger Mindesteds terrasse, var hun så venlig at byde på en kold øl – tak for det og tak til Jytte og Bjarne for en god tur der var på 5,2 kilometer og vi var 30 deltagere. 

IMG 0054WEB
IMG 0063WEB
IMG 0065WEB
InkedIMG 0058WEB

 

 


 

Vores tur den 18. maj 2018.
Lykken er at overnatte, en lun sommernat i shelterne ude i Trelde skovene, og så sove rigtig længe næste dag. Stakkels den unge mand der lå lunt og stille i sin sovepose og så var han pludselig omgivet at 27 morgenfriske vandrefugle. Nå, men vores ven fik tilbudt både kaffe og en lille en til at vågne op på så han endte forhåbentlig med at synes at vores tilstedeværelse var ganske ok. Som det fremgår var vi på tur til Trelde Næs, hvor Anna, Rita og Ester havde lavet en tur for os. Som altid er det spændende at komme derud og se hvad der er sket med kysten siden sidst. For der sker store forandringer for tiden. Hele turen foregik i en liflig duft af ramsløg som dækkede store dele af skovbunden med deres hvide blomster. Tak til Anna, Ester og Rita for en god tur. Vi var 27 deltager og turen var på
IMG 0025WEB
IMG 0030WEB
IMG 0032WEB
IMG 0039WEB
IMG 0043WEB

 

 


 

Vores tur den 4. maj 2018.

Det var en rigtig flot morgen vi stod klar ved Bøgeskovhallen, men vi skulle jo videre. Dagens turvært annoncerede vi skal ud og se på naturens skønne farver rundt om Rand fjord med start ved Ransgård, og vi må gerne holde inde på gårdspladsen.

Ransgård tog sig flot ud, så vi kunne ikke dy os for et billede foran gården. Men som sagt var det naturens flotte farver vi var på jagt efter, og det fik vi at se i overflod, gennem skoven med de flotte farver, specielt fra de nyudsprungne bøgetræerne. Op og ned ad bakkerne gennem den flotte natur, det var faktisk sådan at det rislede nedad ryggen, dejligt!

Kaffen blev indtaget i skovbrynet, inden vi ad asfaltveje drog tilbage gennem Brøndsted og Rans til vore biler og tog hver til sit med et godt minde og med godt 6 km. På skridttælleren, Tak for en god tur til Hanne og Kjeld.

4-05-18-1WEB
4-05-18-2WEB
4-05-18-3WEB
4-05-18-4WEB
4-05-18-5WEB

 


 

Vores tur den 20. April 2018.
Kort 200418WEB

Vi skulle køre til banegårdspladsen, hvorfra vi startede vores tur. Først skulle vi igennem Herfordskoven – hvor mange ved i grunden at dette lille stykke skov hvor også plejehjemmet Othello, hedder således. Vi fortsatte og kom forbi endnu et for mange Fredericianer, indtil fornyelig ukendt bygning – det gamle retiradehus på hjørnet af Norgesgade og Vesterhavnsvej. Det bliver nu gjort i stand – og skal vist nok være fiskeforretning. Vi kom også frem til Tobaksstræde, Sukkerstræde og Saltstræde – her vil mange sikkert af gode grunde spørge ”Hvor!” Ja, det er nemlig nogle af de nye gade/strædenavne på den gamle Kimera grund. Endelig nåede vi frem til Østerstrand hvor vi skulle have vores kaffe. Det perfekte sted til en pause, høj solskin, blik stille og dejligt varmt. Efter en velfortjent pause fortsatte vi ad volden tilbage til bilerne. Tak til Alice & Erik for en god tur og for at de sørgede for det gode vejr. Vi var 31 deltager og turen var på 6,7 km.   

IMG 9892WEB
IMG 9895WEB
IMG 9896WEB
IMG 9902WEB
IMG 9909WEB

 

 


 

Vores tur den 6. April 2018.

Det var blevet en rigtig forårsdag, og det var nok årsagen til at ikke mindre end 36 vandrefugle stod klar    kl.  09:30 ved Bøgeskovhallen. Da vi skulle en tur rundt i Erritsø, blev alle opfordret til at køre til Løvbjergs parkeringsplads. Så langt så godt.

Vores tur gik rundt om supermarkedet hen ad Strevelinsvej, herefter ad fortove og stier krydsede gennem gangtunneller forbi det tidligere plejehjem ”Skovhave” gennem ”Jomfruskoven”, selvom her var der ikke mange af deltagerne der følte sig hjemme, så nåede vi frem til bytorvet, videre forbi Erritsø Centralskole og Hallen, og nu begyndte kaffetørsten at melde sig. Heldigt for den skulle i indtages i Rugby klubbens lokaler.

Efter pausen, med hvad hertil hører (bl.a. af få tømt turværtens flasker) og slagsang, gik turen hen over rugbybanerne over jernbane-gangbroen, og ad stier langs med banen til Snaremosevej. For at turen skulle have den rette længde, og kvalitet, blev flokken ledt hen ad Teknikervej, forbi erhvervsskolerne m.v. og først nu kunne man få øje på bilerne, og så var strabadserne slut for denne gang. I alt 5,9 km.

060418-1WEB
060418-2WEB
060418-3WEB

 

 


 

Vores tur den 9. Marts 2018.
Kort 090318WEB

Vi startede med at kører til Mini-byen hvor vi parkerede. Allerede på det tidspunkt havde de fleste af os nok fået færten af at der var meldt kaffepause i Madsby-parkens lune lokaler. Men, hvilken vej skulle vi gå? Anne Greta og Poul havde laven en tur som holdt os inden for trekanten, Idrætscentret, Mini-byen og Mads-byparken. Derfor var vi alle spændt på hvor lang en tur man kunne lave indenfor disse grænser. Nå, men vi nåede frem til de nævnte lune lokaler, og havde en god pause. Pludselig under pause begyndte der at blive klappet i takt og samtidig blev der efter bedste evne nynnet på brudevalsen. Det viste sig nemlig at Anna Greta og Poul havde bryllupsdag – netop den 9. marts, så de gave lige en lille sving om og så fik de et stort tillykke. Da turen var omme startede den sædvanlige diskussion om hvor langt vi havde gået, redaktøren har ved hjælp af Google map som sædvanlig fundet ud af at turen var på 4,4 km.  Derfor kan turen gå hen og blive årets korteste (nyt rekord emne). Vi var 31 deltager på denne hyggelige tur. Tak til vores turledere. 

IMG 9733WEB
IMG 9735WEB
IMG 9741WEB
IMG 9748WEB
IMG 9754WEB

 

 


 

Vores tur den 23. Februar 2018.
Kort 230218WEB

I høj solskin startede vi på vores tur inde ved Østerstrand, hvor vi nød den flotte udsigt over et blik stille Lillebælt. Det gjorde ikke noget at der var frostgrader i luften, da der jo ikke var nogen vind. Alligevel var der stemning for at vi skulle begive os frem til Madsby parken for, at vi kunne holde pause i deres lune lokaler. Derfor begav vi os ned mod den gamle syrehavn og via Godsbanen kom vi frem til Madsbyen parken. Dog begik turlederen en lille fejl på ruten, da vi skulle gå fra Godsbanearealet og op forbi brandstationen. Dette er nu noteret i den lille bøde-bog af formanden – som også var turleder på denne tur!! Fra Madsby parken gik vi via volden tilbage til vores biler. Turledelsen var rent faktisk delt mellem kassereren og formanden, da ikke andre havde meldt til at påtage sig denne tur. Kassereren havde sørge for at vi fik lidt til de kolde næser under pausen i Madsby parken. Vi var 30 deltagere. Turen blev en af det lidt lange med en længde på 6,7 km, men med det meget flotte vejr gjorde dette heller ikke noget.

IMG 9719WEB
IMG 9723WEB
IMG 9725WEB
IMG 9731WEB

 


Vores tur den 21. januar 2018.

Kort 260118WEB

Vi kørte til parkeringspladsen ved Bredstrup-Pjedsted hallen, hvorfra vi startede vores tur, som vel kan betegnes som Rundt om Elbodalen. Turen startede dog ikke særligt ”lovmedholdeligt” da vores ellers udmærkede turleder startede med at krydse Ågade 100 meter før vi ville være kommet til en lysreguleret fodgænger overgang, ikke særligt pædagogisk da dette sket lige uden for børnehaven og skolen. Nå, men vi kom godt derudaf og da mange af vandrefuglene har trådt deres barnesko i området, fik vi fortalt både hvor den gamle kro havde ligget og hvor hovedlandevejen gik før den blev lagt om til hvor den ligger i dag. Med Tove og Karl som turleder er det som regel dømt kaffepause i Pjedsteds Skytteforenings lokaler, og dette holdt også stik denne gang, ganske behageligt. Tak til Tove & Karl for en god tur, hvor vi var 24 deltager og turen var på 7,0 km. 

IMG 9597WEB
IMG 9601WEB
IMG 9603WEB
IMG 9605WEB

 

 


 

Vores tur den 12. januar 2018
Kort120118WEB - Kopi

Så kom vi i gang igen i 2018. Ikke blot var det årets første tur, men det var også vores flittige kassere – Birthas fødselsdag. Da vi startede hjemmefra var det ikke rigtigt til at blive klog på vejret. Men da vi kom frem til vores startsted – Parkeringspladsen ved Østerstrand var der ingen tvivl længere, det var bidende koldt med en frisk og kold blæst fra øst. Så er det godt at komme lidt i læ langs voldene som vi fulgte frem til Prangervej. Der var lidt snak om hvor vi skulle holde vores pause – men alle blev lettet da vores turleder – Arne og Britha - drejede mod Madsby parken for så var vi klar over at der ville blive pause i lune lokaler. Godt bænket i de lune lokaler blev der sunget fødselsdagssang for Britha, og til gengæld bød hun på lidt vi kunne varme os på. Tilbage til Østerstand gik vi også langs voldene og kunne konstatere det var så koldt at der var is på vandet. Tak fra de 25 deltager til Britha og Arne for en god 6,4 km lang tur. 

IMG 9579WEB
IMG 9587WEB - Kopi
IMG 9591WEB - Kopi
dk
BrithaWEB - Kopi

 

 


Vores Julefrokost den 15. december.

Så var vi nået frem til årets sidste og vores traditionelle julefrokost. Vi startede med en lille rask gåtur, for lige at skærpe appetitten. Da det er meget vådt både i skov og på eng, gik turen langs de fremkommelige stier ned Bøgeskov Strand nærmere bestemt til bådelaugets klubhus hvor vi lige skulle hilse på hinanden og trækker frisk luft, og have lidt at styrke os på.

Tilbage ved Bøgeskov hallen havde Jeannett gjort en herlig julefrokost klar til os.

Sammenkomsten blev også benyttet til at afholde Vandrefuglenes generalforsamling. Under formandens beretning blev der bl. a. nævnt at vi nu er 55 medlemmer, at alle arrangerede vandreture var blevet gennemført og at tur-gennemsnittet har været 5,1 km og med 30 deltager. Sommerudflugten gik til Den Gamle By i Århus, en tur som alle deltager var meget glade for.

Økonomisk har vi i en periode tæret på den formue som er blevet opbygget tidligere, men da der ikke er så mange penge til rådighed længere vedtog generalforsamlingen at kontingentet hæves fra 75,- til 100,- kr. per år per person.

Generalforsamlingen slutte med at der blev udråbt et trefoldigt leve for vores klub, hvorefter der fra flere deltagere lød standard bemærkningen ”lad os hæve mødet og tæve formanden” bortset fra at det denne gang blev taget bogstaveligt.

Også i år var der medlemmer der følte trang (frivilligt eller efter kraftig opfordring) til at yde en lille donation til at dække lidt af udgifterne til frokosten – især de våde varer. Tak for de indkomne bidrag til Windel, Niels, Marion, Kjeld & Hanne, Kirsten, Arne, Bjarne, Anna Greta & Poul, Erik, Jonna, John, Ester, Tove og Bent.

Vi sluttede af med at ønske hinanden en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

NB: også i år sluttede Vandrefuglene op om TGI-Runs nytårsarrangement, hvor vi efter en gåtur ved Trelde Næs mødtes med løberne til lidt hygge og samvær. Arrangørerne havde fået vores lokale byrådsmedlem Bente Ankersen til at holde nytårstalen. Fra Vandrefuglene tak for et godt arrangement.   

IMG 9525WEB - Kopi
IMG 9529WEB - Kopi
IMG 9530WEB - Kopi
IMG 9536WEB - Kopi
IMG 9537WEB - Kopi
IMG 9545WEB

 

 


 

Vores tur den 1. december 2017
Kort 011217WEB

Vi parkerede ved Netto på hjørnet af Vejlevej og Bredstrupvej, Og fortsatte derfra hen over golfbanen. Det blev lidt af en blød/våd omgang. Golfspillerne må være glad for at de er gået i hi. Man kunne komme helt i tvivl om banerne når at tørre ud inden der åbnes til foråret. Vi fortsatte gennem Korskærparken og endte nede ved Madsbyparken. Der kunne vi nyde vores kaffe – og selvfølgelig den lille ene vi skulle styrke os på – i det juledekorerede og opvarmede lokale. Der var lagt et stort arbejde i opbygning af et helt vinterlandskab endda med en model jernbane. Tænke sig, så mange år efter at damplokomotiver var et hverdagssyn, opfattes de stadigt som en del af et julelandskab. Efter alle de barnelig sjæle havde været henne at trykke på den knap der kunne få toget til at køre en par runder, var der klar til afgang. Efter endnu en våd tur hen over goldbanen var vi tilbage ved Netto. Turen var på 6,1 km og vi var 24 deltager. Tak til Alice og Erik for en god tur og for at sørget for et rimeligt vejr.

IMG 9499WEB
IMG 9502WEB
IMG 9506WEB
IMG 9507WEB
IMG 9511WEB

 


 

Vores tur den 17. november 2017
Kort 171117WEB

Da vi ankom til startsted - parkeringspladsen Fredericiavej/Mølholm i Vejle så vi at saltsprederen var i gang op ad Mølholm bakken – det var blevet vinter. Solen skinnede, men der var bid i luften. Da alle var ankommet – inklusive Paul Willer, som under vejs til Mølholm kom forbi et sølvbryllups arrangement, som han lige skulle undersøge om det var mere interessant ind vores tur, heldigvis fandt han Vandrefuglene mest interessant. Vi kom godt af sted, på en tur i et meget kuperet terræn. Sådan en solskinsmorgen hvor skoven står i de flotteste efterårsfarver er nu en flot oplevelse. Flere gange under turen blev der givet udtryk for, at det i grunder er ganske fantastisk at vi gik i et flot naturområde og alligevel var vi midt inde i Vejle. Mod slutningen kom vi forbi Den Hvide Mølle som er en slags vartegn for Vejle. Dette gav anledning til en diskussion om denne bygning var det samme som Røde Mølle, som jo var et dansested i vores unge dag – det var/er det selvfølgelig ikke. Hvis man kan taget fejl af disse to bygninger må det vist have været en ganske våd fest man var til. Mod slutningen gjorde vi et lille hold for at nyde udsigten over Vejle, som er ganske fantastisk. Tak til Inger og John for en god tur hvor vi var 33 deltager og turen var på 5.2 km.

IMG 9468WEB
IMG 9472WEB
IMG 9479WEB
IMG 9483WEB
IMG 9493WEB
IMG 9495WEB

 


 

Vores tur den 3. november 2017
Kort 031117WEB

Vi var klar til afgang fra Bøgeskovhallen, og vores turledere meddelte at vi skulle kører til parkeringspladsen ved cirkuspladsen. Dette medførte kommentaren ”meget passende vi er jo klovne nok”. Nå, med Jonna - vores turleder - i spidsen kom vi godt af sted. Først forbi golfbanen derefter via den gamle jernbanedæmning frem til Korskærparken, hvor vi alle beundrede hvordan hele området i den grad er blev opgraderet og ser meget attraktivt ud. Denne del var dog ikke uden strabadser, da et træ var væltet ned over stien. Dette var ikke let at passere for enten skulle man kravle over træet eller også ud i en meget blød rabat. Som sædvanlig klarede vi også denne forhindring og fortsatte til Madsbyparken hvor vi holdt pause. Derefter gik vi tilbage til vores biler. Vores turleder var så heldig under tilbage turen at finde en dåse med pant, så var dagen redet. Tak til Jonna og Kaj for en godt tur.

DSC 0147WEB
DSC 0152WEB
DSC 0157WEB
DSC 0164WEB

 

 

 


 

Vores tur den 20. oktober 2017 
Kort 201017WEB

kl. 9.30 var 28 friske Vandrefugle klar til en frisk vandretur. Det var jo i slutningen af efterårsferien, så mange havde måttet pjække fra pasning af børnebørn for at være med. Vejret artede sig ikke fra den mest venlige side, overskyet, men dog ikke regnende, men det så lidt truende ud.

Edel og Niels stak chaufførerne en lille seddel i hånden, der beskrev turens start og mål: Sdr. Vilstrup forsamlingshus, Sdr. Vilstrupvej 98, 6000 Kolding. Det var jo godt nok i nabokommunen, men langt det meste af vores gåtur foregik dog i egen kommune.

Da det jo var en lille smule ”klamt i vejret” foregik gåturen mest på hæderlige veje, (turlederne havde valgt om dagen før, da den oprindeligt planlagte tur skulle have foregået i skov og på smadrede veje – den tur har vi til gode til der bliver bedre vejr) så der var ikke tale om en flok ”vadefugle” denne gang. Men til gengæld forgik meget af turen i en mærkbar bilsummen fra motorvejen.

Efter 3,3 km landede gåselskabet i beredskabscenter Gudsø (et øvelsesanlæg for brand- og redningsfolk tilhørende TrekantBrand), her satte vi os i et klasselokale og indtog den medbragte kaffe og dertil hørende tilbehør. I den velfortjente pause gav Niels en lille orientering om beredskabscentrets opbygning og formål.  Vandrefuglenes slagsang blev afsunget, og vi var klar til den sidste del af turen. Vi undgik ikke regnvejr, så turen tilbage til bilerne blev den forkortede version, så sammenlagt blev denne dags vandretur kun på ca. 5 km. men alle Vandrefugle virkede tilfredse med dagens tur og oplevelser. Tak til Edel og Niels for en god tur.

IMG 9463WEB
IMG 9464WEB
IMG 9465WEB
IMG 9466WEB

 

 


 

Vores tur den 6. oktober 2017
kort 061017WEB

”Hvor skal vi hen?” er standard spørgsmålet når vi mødes ved Bøgeskovhallen. I dag var der lidt mere alvor bag spørgsmålet end normalt, for det var meget kædet sammen med ”har jeg fået det rette fodtøj på”. Ingen var jo i tvivl om at vi havde fået ganske så megen regn her på det sidste. Da der så blev meddelt af Knud - dagens turtilrettelægger – at vi skulle til Vognkær enge, så kom en del i tvivl om de nu også havde valgt rigtigt. Nå, vi kom til Vognkær enge. Knud havde valgt at vi skulle følge ”Hjertestien”, gennem skoven, og det blev en lidt mudret omgang især til at begynde med. Os der havde de ”firehjulstrukne” sko på var nu glade for dette valg. Nogle påstod at der blev gledet mere end gået, men det var nu ikke rigtigt. Turen blev gennemført i absolut skyfri himmel, og det var alle meget glade for. Vi var 30 deltager på denne dejlige solskinstur som var på 2,3 km. Tak til Knud for en god tur.

IMG 9444WEB
IMG 9448WEB
IMG 9452WEB
IMG 9454WEB
IMG 9456WEB

 


 

Sommerudflugt den 8. september 2017

Vi kalder det for en sommerudflugt, men med det regnvejr vi havde da vi tog af sted kunne vi ligeså godt kalde det en efterårs tur. Det regnede og var ugemytligt. Den bestilte bus kørte os til Den Gamle By i Aarhus. For at få mest muligt ud af besøget havde vi arrangeret to guidede rundvisninger. Da vi er en del håndværkere blandt vandrefuglene havde vi bedt om at få en specialrundvisning med fokus på håndværk. Vi blev taget rundt i området og vores guide – der er ansat som tømmer i byen – viste mange eksempler på hvad de laver. Vi besøgte også deres værksted som havde en stor samling af gammelt værktøj. Alternativ til denne tur var der arrangeret en rundvisning med titlen Kvinder & Børn, en tur hvor deltagerne blev guidet rundt i de arbejdende køkkener samt diverse forretninger. Flere fik genopfrisket smagen af bl. a. lakrids. Begge rundvisning var en succes. Derefter var der god mulighed for at udforske Den Gamle By på egen hånd. Vi forlod stedet med indtrykket af at vi havde fået en stor oplevelse, men også med en erkendelse af at vi ikke havde nået at se alt hvad byen byder på.

Det kan være lidt besværligt at medbringe egen frokost til byen, derfor havde vi bestilt frokost i bygningen ”Hobro”, en gammel lavloftet bindingsværksbygning der gav den rette stemning til en frokost i Den Gamle By. Vi fik serveret 3 stykker dejlige (gammeldags) smørrebrød som var mere end rigeligt til at vi blev mætte. .. og vejret: i løbet af formiddagen blev det tørvejr og da vi kom ud efter frokosten skinnede solen! Vi var 41 på denne tur.  

IMG 9158WEB
IMG 9160WEB
IMG 9163WEB
smbrWEB
IMG 9167WEB
IMG 9175WEB
IMG 9176WEB

 

 

 


 

Vores tur den 25. august 2017

Kort 25.08.17

Vi skulle til Brøndsted skov, hvorfra vi startede på denne tur som var lagt tilrette af Kirsten & Finn. Langt de fleste ture forløber uden den mindste fejl, derfor må den strenge redaktør også tage luppen frem for at finde noget der ligner bare den mindste fejl. Netop på denne tur blev det observeret at Kirsten assisteret af Jonna der tog ledelsen på turen og måske på grund af for megen snak missede de et venstre sving. Dette medførte at hele holdte gik ca. 100 meter forgæves, ikke meget men alligevel - det blev noteret at vi gik forkert. Bortset fra dette blev det en god tur i tørvejr hvor vi holdt pause ved Gårslev spejdernes hus meget idylirisk placeret i Brøndsted skov. Vi var 34 deltagere inklusiv et feriebarn (hyggeligt) og turen var på små 4 km i skøn natur. Tak til Kirsten og Finn. 

IMG 9142WEB
IMG 9143WEB
IMG 9150WEB
IMG 9151WEB
IMG 9155WEB
IMG 6379WEB

 


Vores tur den 11. august 2017
Tur kort 11.08.17

Tove & Karl stod for dagens tur, så er det nærmest givet at vi skal til Børkop. Det kom også til at holde stik, men at vi også skulle parkere ved Børkop Vandværk, det overraskede lidt. Når der tages i betragtning at rekorden for den mest regnvåde vandretur stadig tilhører Tove & Karl og at vi dengang rekorden blev sat også startede ved Børkop Vandværk, kunne der jo gøre en lidt uroligt, vejret så ikke helt stabilt ud. Men heldigvis hold det tørvejr på hele turen. Turen gik forbi de nye udstykningsområder i Børkop som snart er fuldt udbygget. Hvor vi tidligere gik nærmest i markområder er der i dag bebygget, det går stærkt i Børkop. Fordi Tove & Karl har så gode forbindelser til Brøndsted Rideskole havde vi fået lov til at benytte deres borde og bænke til vores kaffepause, nærmest luksus. Vi fik da også lige kigget på omlægningen af åen ved Brøndsted Mølle. Turen var på 6,4 km og vi var 34 deltager. Tak til Tove & Karl for en god tur.

IMG 9120WEB
IMG 9122WEB
IMG 9125WEB
IMG 9126WEB

 


 

Vores tur den 28. juli 2017

Vi skulle til Trelde Næs. Ester og Anna var dagens turledere, og med deres mange års erfaring fra Næsset, var vi i gode hænder. Vi parkerede ved den lille parkeringsplads, og startede med at gå langs campingpladsen og videre langs kysten. Vejret var fint selvom der var stor forskel på om vi gik i læ for østenvinden eller ej. Også på denne tur blev det bemærket hvor meget af kysten langs Lillebælt der var skredet i havet. Pausen blev hold ved shelterne. Efter pausen gik der lidt hat og briller i turledelsen. Ved afgangen blev vores turledere lidt bløde i knæerne angående hvilken vej vi skulle gå, og pludselig var der mange der viste lige præcis i hvilken retning vi skulle gå for at komme tilbage til bilerne, med en opsplitning af holdet til resultat. Desværre kom jeres redaktør på det forkerte hold og kom ud på den længste og mest besværlige omvej. Heldigvis nåede vi tilbage til bilerne. Ved skrivning af ovenstående har redaktøren udvist stor selvkontrol ved ikke at fremkomme med diverse mandschauvinistiske bemærkninger. Forklaring følger til julefrokosten!! Vi var 24 deltager og turens længde må afhænge af hvilken vej man tog efter shelterne. Men tak til Ester og Anna for at sørge for at vi kom frem til shelterne og der fik noget at styrke os på.

IMG 9107WEB
IMG 9108WEB
IMG 9114WEB
IMG 9115WEB
IMG 9117WEB
IMG 2585WEB

 

 


 

Vores tur den 15. juli 2017
150717WEB
Man må sige at det var en tur der havde de tre faser fortid, nutid og fremtid. Vi kørte til Østerstrand for at starte på vores tur der gik rundt i Fredericia. Vi holdt pause ved museet og dermed var vi i fortiden. Museet kunne også byde på en tur gennem deres meget interessante rosenhave. Efter museet gik vi videre til havneområdet der repræsentere både nutiden – fordi så mange ændringer sker for tiden, også fremtiden. Der blev på havnen taget billeder der præsentere nutiden. Dem kan vi så tage frem om nogle år og så sammenligne med det vi i dag kalder fremtiden, som da vil være nutid. Vi sluttede turen med en besigtigelse af den nye runde bro ved Østerstand. Et flot arrangement, som nu bare venter på at det bliver rigtig sommer. Tak til Anna Greta og Poul for en god tur. Vi var 31 deltager og turen var på 5,7 km.
IMG 9076WEB
IMG 9081WEB
IMG 9085WEB
IMG 9088WEB
IMG 9089WEB
IMG 9091WEB
IMG 9096WEB
IMG 9103WEB

 

 


 

Vores tur den 30. juni 2017
Kort 300617WEB

Vejrudsigten stod på regn. Derfor lå der noget symbolsk i at vi skulle køre over til Skærup vandværk for at starte vores tur. Men lad mig sige det med det sammen, der var regn i luften dog slet ikke som vi havde frygtet, og ikke i mængder der kunne skræmme en rigtig vandrefugl til at blive hjemme. Denne truende vejrmelding havde også fået rigtig mange farvestrålende paraplyer med på turen. Dette skulle da lige bruges til en lille fotosession. Vores turledere - Inger og Ole - havde sørget for at vi kunne indtage vores kaffe i tørvejr, og det var vi alle taknemmelige for. Tak for en god tur som blev på 6 km.  Vi var 26 der trodsede vejret.

IMG 9063WEB
IMG 9067WEB
IMG 9068WEB
IMG 9069WEB

 

 


 

Vores tur den 16. juni 2017
kort 160617WEB

Lad mig starte med at sige en stor tak til de deltagere der havde taget deres paraply med. Det holdt nemlig den truende regn værk under hele vores tur, der foregik i tørvejr med en del sol. Bjarne og Jytte havde sammensat en tur der startede fra Brugsen ved Nymarksvej. Hvorfra vi gik mod volden og frem til Madsby parken hvor vi holdt pause. Under denne henstillede vores omsorgsfulde turledere at når vi på tilbagevejen skulle gennem jernbanetunnelen, så ville det være mest sikkert og hensynsfuldt for cykellisterne hvis vi gik i enkelt kolonne. Disciplin har aldrig været vandrefuglenes stærke side, derfor var mange af os overraskede da det kunne konstanternes at henstillingen blive fuldt til fulde. Tak til Bjarne og Jytte for en god tur. Vi var 34 deltagere og turen var på 5,7 km.

NB: Det er nu besluttet at vores årlige sommerudflugt, som vil finde sted den 8. september, vil gå til den Gamle By i Århus. Flere oplysninger mm. vil følge snarest. 

IMG 9024WEB
IMG 9026WEB
IMG 9029WEB
IMG 9031WEB
IMG 9033WEB

 

 


 

Vores tur den 2. juni 2017
kort 020617WEB

Vi skulle en tur til Fyn, nærmere bestemt Hindsgavl, med start ved Bridgewalking parkeringspladsen. Efter lidt venten på vores trofaste venner – Poul og Ulla – bosat på Fyn/Middelfart – der trods den korte køreafstand alligevel ankom som de allersidste, kunne vi komme af sted. Først en tur over dyrehavens slette med de mange flotte rådyr, derefter gennem Hindsgavls imponerende have, hvor rhodondendronerne stod kæmpemæssige og med blomster i flotte farver, et meget betagende syn. Pausen blev holdt ved Gals Klint Camping med Lillebælt som en flot kulisse. Trods højt solskin og stille vand var der dog ingen der følte trang til en svømmetur. Det skal lige bemærkes at vi blev bænket for pausen kl. 11:07! Efter pausen gik vi tilbage til vores biler. Stor tak til Inger og John for en god tur og den ekstra service som bestod i at John som pt ikke er så mobil tilbød at transportere vores rygsække ned til Gals Klint camping. Hele turen var på 6,5 km og vi var 35 deltager.

IMG 9001WEB
IMG 9005WEB
IMG 9019WEB
xIMG 9012WEB
xIMG 9016WEB

 


Vores tur den 19. maj 2017
Kort 190517WEB

Vi kørte til Østerstrand / Bülows kaserne, hvorfra vi startede på dagens tur. Ebbe, vore udmærkede turtilrettelægge, udtalte da vi alle var samlet, ”skal vi gå!”, hvorefter dem der altid er god for en gang mobning udbrød ”hvad tror du ellers vi er her!”. Nå, fred være med dem. Vi begav os langs volden frem til den jødiske kirkegård, der nu ligger meget mere markant efter at Voss’ fabrikker fjernet fra jordens overflade. Vores kaffepause holdt vi på Fredericia C grunden. Det gav anledning til at kigge på mange af de aktiviteter der for tiden er i gang på der. Der vil nok lyde mange protester når man en gang i fremtiden går i gang med en total bebyggelse af hele dette område. Fra Fredericia C, gik turen videre til Østerstrand hvor det var spændende at se hvordan projektet med at forbedre hele området skrider fremad. Turen var på 4,7 km og vi var 29 deltager som nød det relative fine vejr. Tak til Ebbe for en godt tur. 

IMG 8908WEB
IMG 8916WEB
IMG 8917WEB
IMG 8922WEB

 

 


 

Vores tur den 5. maj 2017
KORT 050517WEB

Som sædvanlig startede vi fra parkeringspladsen ved Bøgeskovhallen, hvor dagens turleder instruerede alle om hvor vi skulle kører hen for at starte vores tur – Parkeringsplads ved Sønderparken. Også som sædvanlig blev der hørt efter kørselsinstruktionen kun med et halvt øre. I dag gik det selvfølgelig galt, således at den ene del af holdet står på en parkeringsplads og den anden halvdel på en anden plads. Heldigvis, er mobiltelefonen opfundet, og hurtigt fik vi samling på holdet og vi kom af sted. Det blev en herlig tur gennem den lysegrønne Hannerup skov. Det var ikke kun vandre-genet der blev luftet på denne dag. Under turen mødte vi et hold dagplejemødre der hold frokost i det grønne med deres små plejebørn, det gav anledning til at mange ”vandrefugle” også fik luftet deres bedstemor/far-gen. Tak til Alice & Erik for en tur mm. Vi var 30 deltagere og turen var på ca. 4,7 km. 

IMG 8883WEB
IMG 8890WEB
IMG 8892WEB
IMG 8894WEB
IMG 8897WEB
IMG 8899WEB
IMG 8903WEB

 


Vores tur den 21. April 2017
kort 210417WEB

Med Poul og Mary som turledere, er der dømt tur til Hvidbjerg og Mørkholt, derfor begav vi os af sted som forudsagt. Vejret var rimeligt og alt gik bare derudaf. Vi skulle også igennem campingpladsen ”Mørkholt Strand”, så vi skulle lige have en god snak med campingchefen, og så var der grønt lys for vores gennemgang. Da vi kom ud på den åbne strand blev vi alle i tvivl hvor langt vi var i kalenderen. Det blæste en hel pelikan fra nordvest og temperaturen føltes som om vi fortsat var i vintermånederne. Vi skulle som sædvanlig holde pause på hvad de lokale kalder ”Pedersens Plads”, en plads der er godt hegnet ind og gav god læ for den barske vind. Vi var 30 deltagere og turen var på 5,1 km. Tak til Mary og Poul for en god tur.

IMG 8870WEB
IMG 8872WEB
IMG 8877WEB
IMG 8879WEB

 


 

Vores tur den 7. April 2017
kort 070417WEB

Dagens tur startede ved Lyngsodde, hvor vi besigtigede det nye mindesmærke, sat for at mindes den flybesætning der omkom ved dette sted under anden verdenskrig. Derefter gik vi under den nye Lillebæltsbro som jo slet ikke er så ny længere – den blev indviet i 1971. Fortsatte langs kysten og op gennem bolig området. Efter en rundtur nåede vi frem til Lyng Kirke. Her havde vores turledere arrangeret at vi kunne indtage vores medbragte kaffe i kirkens mødelokale. Det var rent luksus med så fine faciliteter til vores pause. Under pausen bød vores turledere på en rigtig Fæstningsbitter – dog af egen produktion, da den tidligere meget populære Fæstningsbitter ikke kan købes længere. Tak til Edel og Niels for en god tur som var på 6,2 km og vi var 31 deltagere.

NB: For at sikre at vores fællessang i fremtiden vil blive sunget af alle uanset om man har lært det lille vers udenad eller ej, har formanden arrangeret 25 laminere kopiere af sangen som vil blive delt ud før vi skal i gang med af-syngning af vores ”logesang”. Inger Mindested blev udnævnt til vores nye sang-sekretær med Inger Laursen som suppleant/assistent. De har hermed påtaget sig det store ansvar at uddele og samle sangene sammen bagefter.    

IMG 8842WEB
IMG 8846WEB
IMG 8849WEB
IMG 8853WEB
IMG 8858WEB
IMG 8861WEB

 

 


 

Vores tur den 24. Marts 2017
240317 kortWEB

Vi skulle til Skærbæk, hvor Anne Greta og Bjarne havde lavet en tur, hvor vi skulle ud at gå i herligt solskin. Vi parkerede ved Brugsen og begav os mod Hakenør. Et område med en vis historie. Her stod engang borgen Hønborg, som havde sin pendant på den anden side af Lillebælt i form af Hindsgavl. Efter at vi var nået ned til stranden fortsatte vi langs kysten tilbage til Skærbæk. Undervejs gjorde vi holdt nedenfor restauranten Strandparken. Hvor vi nød det flotte vejr og den gode udsigt. Efter pausen fortsatte vi langs stranden og hen til havnen. Derfra fortsatte vi hen forbi Dongs administrationsbygninger som jo har en ganske anselig størrelse. Tak til Anne Greta og Bjarne for en god tur der var på 5,0 km. Vi var 26 deltager.

IMG 8769WEB
IMG 8775WEB
IMG 8777WEB
IMG 8779WEB
IMG 8783WEB
IMG 8788WEB

 

 


 

Vores tur den 10. Marts 2017
Kort 100317WEB

Vi parkerede ved det nyligt udstykkede areal vest for Kromanns Planteskole, på en tur der bragte os næsten helt til Argentina (se tekst boks). Udstykningens navn fremgik at et stort skilt hvor der stod ”Argentina Parken” Det var der vist ikke ret mange af os der bed mærke i. Altså bortset fra en bemærkning om ”skulle det nu være moderne med sådan et gade/områdenavn”. Egon og Svea havde lavet en spændende tur hvor vi som sagt kom forbi Kromann Planteskole gennem Snoghøj og ned til Lillebælt. Forbi et aktivt fiskeleje hvor vi holdt pause, med en skøn udsigt over Lillebælt. Derefter kom vi forbi nogle havudsigts boliger der så meget dyre ud, men som nogle af Volddrengene bemærkede, i deres drengetid havde man nok sagt om disse huse ”hvem gider bo så langt uden for byen”, tiderne har ændret sig må man nok sige. Tak til Egon og Svea for en godt tur og den sædvanlige enkelte til næsen. Vi var 31 deltager og turen var på 5 km.

Overrasket var mange deltager da de på vores tur den 10 marts pludselig befandt sig på et område der bar navnet ”Parque Dano Argentino” eller på dansk ”Dansk Argentinsk Park” og som det fremgår viste sig at være tilholdsstedet for Dansk Argentinsk Forening. Ikke mange af os var klar over at der tæt ved Snoghøj eksisterede sådan en park. Dansk Argentinsk forening har eksisteret i mere end 100 år og har holdt til på grunden ved Lillebælt siden 1938. Med erhvervelsen af dette område fik foreningen en pendant til Rebild som er tilholdssted for Dansk Amerikansk forening.

 Parken er markeret med tre store sten. Ud over en sten der markere at dette er foreningens tilholdssted er der også rejst to sten for to personer som har haft stor betydning for danskerne der udvandrede til Argentina og for foreningen.

I forbindelse med at det blev nødvendigt for Elsam at rejse to store elmaster for at krydse Lillebælt med el-ledninger erhvervede de grunden, dog med den klausul at Dansk Argentinsk forening fortsat kunne afholde deres stævner på grunden. I dag er elmasterne fortid, men forening mødes fortsat på grunden en gang om året. Tidligere var det altid på Argentinas national dag den 9. juli man mødtes, men af praktiske grunde er det nu den sidste lørdag i juni man mødes. Så hvis du tilfældigvis skulle komme forbi Argentinaparken på denne dag, vil du blive mødet af en herlig duft af asadospisning (spidstegt lamme- og oksekød på argentinsk vis) og personer der benytter sig af det argentinske sprog (spansk).

IMG 8742WEB
IMG 8743WEB
IMG 8747WEB
IMG 8752WEB
IMG 8754WEB
IMG 8759WEB
IMG 8766WEBIMG 8763WEB

 


 

Vores tur den 24. Februar 2017
kort 230217WEB

Alle deltagere havde nok frygtet hvad vejret kunne byde på denne fredag, især fordi dagen i forvejen havde sneen bare væltet ned. Heldigvis var det tø-sne der faldt så det gav ikke anledning til problemer.  I højt solskin begyndte vi vores gåtur ved Erritsø forsamlinghus. Hvorfra vi begav os over til Hannerup Skov. Men vi blev alligevel mindet om at vi havde fået ganske megen nedbør dagen i forvejen. Eller mere korrekt vores sko gjode det, de blev ganske smadret til.  Efter Hannerup skovene kom vi ned til Firmaidræts anlæg hvor vi kunne nyde vores medbragte kaffe. Kalle & Marion havde lavet denne udmærkede tur. Som sædvanligt er fremmødet i uge 8 lidt sløjt. Alle vores camping venner er jo til ”Ferie for Alle” i Herning. Alligevel var vi 23 deltager. Turen var på 5,3 km. Tak til Marion & Kalle.

IMG 8717WEB
IMG 8718WEB
IMG 8721WEB
IMG 8723WEB
IMG 8732WEB
IMG 8738WEB

 

 


 

Vores tur den 10. Februar 2017
100217kortWEB

Vi startede fra Hannerup kirke , og kort efter passerede vi døve-skolen, som rigtig havde gang i de fysiske øvelser.  Til stor morskab for alle – også os – havde man smuttet et kondom rundt om en stor fyldt cola flaske, ved at komme et stykke sukker i flaske fik man det hele nærmest til at eksplodere. Forhåbentlig fik eleverne forklaret den bagvedliggende kemiske proces, så det ikke bare blev til sjov og pjat. Vi fortsatte over til Korskær parken, rundt om Ullerup Centret, og endelig ned til Madsby parken hvor vi nød pausen i de opvarmede lokaler. Efter det sædvanlige ritual med en lille en, afsyngning af vores ”loge” sang fortsatte vi tilbage til Hannerup Kirke. VI var 28 deltager og turens længde var 6, 1 km. Tak til Mette og Jørn for en god tur – hvor vi kun en gang blev ledt på et lille vildspor!

IMG 8697WEB
IMG 8700WEB
IMG 8705WEB
IMG 8711WEB
IMG 8712WEB

 


Vores tur den 27. januar 2017
270117WEB

Året er startet virkelig godt for Vandrefuglene. To gange i træk har vi haft perfekt vintervejr til vores ture. Frost med solskin. Dertil kommer at der har været et meget højt fremmøde med hhv. 37 og 38 deltager. Det tegner virkelig godt for 2017.

Dagens tur var tilrettelagt af vores to ”oversøiske” medlemmer – Ulla og Poul der nu bor i Middelfart. Derfor skulle vi også en tur over vandet, for at starte dagens tur ved Hindsgavl Slot. I højt solskin begav vi os af sted ned gennem skoven, helt ned til Lillebælt og det gamle søbad, uden at det gav anledning til at nogen følte trang til en dukkert. Vores velfortjente pause holdt vi ved Naturcenter Hindsgavl, hvor vores turledere bød på en lille en til at varme de kolde næser på. Efter pausen krydsede vi gennem dyrehaven hvor vi blev mødt af en stor flok rådyr, et flot syn. Turen var på næsten 5 kilometer og vi var som sagt 38 deltagere. Tak til Ulla og Poul for en god tur.

1WEB
2WEB
3WEB
4WEB
5WEB
6WEB
7WEB
8WEB

 


Vores tur den 13. januar

Så blev det årets første tur i 2017, og den blev god. Vi parkerede ved IC Møllers tidligere bygninger på Ndr. Kobbelvej, og så gik vi rundt i vores eget område med en kaffepause ved Civile hundefører forenings klubhus. Solen skinnede og frosten bed, men humøret fejlede ingenting. Vi måtte dog hele tiden advare hinanden om alle de glatte og "farlige" vandpytter med is på. Ingen af os 37 personer som gik de 7,5 km. kom dog noget til. Tak til Jonna og Kaj for en hyggelig og "frisk" tur.

billed 1WEB
billed 2WEB
billed 3WEB
billed 4WEB
billed 5WEB

 


 

JULEFROKOST 2016

En lille rask gåtur er en god start på en julefrokost. Derfor drog vi af sted ned til Bøgeskov Strand og bådehuset og tilbage. Det var koldt og blæsende, men det betyder jo ikke noget for os. Humøret var højt da vi startede op på gåturen, og det blev kun bedre da vi fik en god snak og noget at varme os på da vi kom ned til bådehuset. Tilbage og inde i varmen var vi alle klar til at gå ombord i den frokost Jeannett havde lavet til os. Efter vi havde overstået sild og fiskeanretningen, var det tid til at afholde den årlige general forsamling som mestendels består i at formanden giver en beretning over hvad der er sket i årets løb. Blandt andet nævnte formanden at det var med stor tilfredshed at vi nu kunne konstatere at vi er oppe på 57 medlemmer, at vi i gennemsnit er 30 deltager på hver tur, at alle ture er blevet gennemført i 2016 og at vores økonomi har det udmærket.
Også i år var der medlemmer der følte trang (frivilligt eller efter kraftig opfordring) til at yde en lille donation til at dække lidt af udgifterne til frokosten – især de våde varer. Tak til Anna, Karl, Mette, John, Svea & Egon, Kaj, Lise, Jytte & Bjarne, Ole, Kirsten, Kjeld, og Marion.
Festen sluttede med at vi ønskede hinanden en glædelig jul og et godt nytår, og på gensyn i 2017.

IMG 8357WEB
image6WEB
IMG 8361WEB
IMG 8365WEB
IMG 8370WEB
IMG 8373WEB
IMG 8376WEB

 


Vores tur den 2. december 2016
Kort 021216WEB

” og så brød solen frem” synger TV2 og det var lige hvad den gjorde! Efter 3 ture i træk hvor vi havde rigtig dårligt vejr, var det en lettelse at mødes på pladsen den 2. december i høj solskin. Vores forrige tur holder nok rekorden som den vådeste tur i år. Kirsten & Finn havde lave en tur der startede ved parkeringspladsen ved Idrætscenteret. Derfra begav vi os langs jernbanen, gennem Madsby parken og via banegården ned til Finns gamle arbejdsplads, Fredericia Brandstation, eller som den nu hedder Trekantens Brandstation. Efter en kort præsentation af beredskabet blev vi bænket i de ansattes klublokale. Ganske hyggeligt. Vi var vist flere der var imponeret over at se hvor meget udstyr de i grunden har på sådan en station. Desværre tillod tiden ikke at vi kunne komme op i diverse køretøjer. Drengerøven kom jo op i nogle af os når vi kommer så tæt på en brandbil. På hjemturen var vi lige et smut forbi voldene, som tog sig rigtig godt ud i solskin og let frost. For at sikre at vi alle fik maksimum ud af det gode vejr havde tilrettelæggerne lavet en tur på hele 7,25 km. Vi var 30 deltager. Tak til Kirsten & Finn for en god tur – specielt for besøgt på brandstationen.

IMG 8334WEB
IMG 8337WEB
IMG 8342WEB
IMG 8344WEB
IMG 8348WEB
IMG 8352WEB

 

 


 

Vores tur den 11. november 2016
Kort181116WEB

Igen, igen, en tur med dårligt vejr. Hvad har vi Vandrefugle dog gjort siden vi nu tre gange i træk har haft ”møg” vejr på vores tur. Det bare regnede under hele turen, men som altid, når vi først er kommet godt i gang, så opstod der en vis overbærenhed med vejret. Tove og Karl havde lavet en tur som startede ved Børkop vandværk, og efter en tur rundt i udkanten af Børkop var det tid til at holde pause ved Børkop skov.  Heldigvis hos nogle af Karl og Toves gamle venner som havde arrangeret at vi kunne holde pause i tørvejr. Belønningen for at være ude i sådan et vejr, skulle gerne være i form af en god frokost, og en dejlig varm stue, medens vejret fortsat raser udenfor. Desværre bliv vi snydt for den sidst del, for bedst som vi alle var hjemme igen, skinnede solen fra en skyfri himmel; men frokosten kunne der vist ikke klages over. Tak til Tove og Karl for en god tur og en lille een vi kunne varme os på. Turen var på 5,8 km, og vi var 34 deltager. 

IMG 8322WEB
IMG 8325WEB
IMG 8328WEB
IMG 8331WEB
IMG 8333WEB

 

 


 

Vores tur den 4. november 2016

Kort 041116WEB

I indlægget for sidste tur skrev jeg godt nok, at rigtige vandrefugle ikke lader sig skræmme af regnvejr. Det beviste vi altså på sidste tur. Derfor var der ingen grund til at vi på denne tur skulle bevise dette igen. Men, altså vejret var igen regn og blæst. Alligevel var vi 24 der tog af sted til Hvidbjerg hvor Lise og Ole havde lagt en tur det både indeholdt skov og strand. Idet det regnede en del da vi skulle holde pause var feriekolonien ”Børnenes Vel” så venlige at lade os sidde på deres terrasse, i læ for vejr og vind. Her kunne vi så nyde vores medbragte kaffe og een lille en at varme os på. Ganske rart, og så tror jeg også at de børn der opholdt sig inde i bygningen så det som et interessant indslag at så mange – i deres øjne – gamle mennesker drak kaffe på deres terrasse. Turen var på 5,0 kilometer, inklusiv en – af alle bemærket - lille omvej!! Tak til Lise og Ole for en god tur og den vi varmede os på.

IMG 8305WEB
IMG 8307WEB
IMG 8314WEB
IMG 8320WEB

 

 


 

Vores tur den 20. oktober 2016
KORT201016WEB

I regn og slud – vandrefuglene vil ud, er vores motto. Det blev fuldt efterlevet i fredags. Vejrudsigten og det vejr der mødte os da vi samledes ved Bøgeskovhallen var det ikke til at tage fejl af. Det svingede mellem slud, regn og megen regn. Men det kan ikke tage humøret fra rigtige vandrefugle. 21 deltager på sådan en dag, beviser dette. Vi skulle en tur til Idrætshallerne. Derfra gik vi over til golfbanen, hvor der ikke var nogen golfspillere at spotte. De er nok ikke så hårdføre som vandrefuglene. Vi stoppede lige op ved mindestenen for Ullerup kirke, en kirke der nu er flyttet inde for voldene, og fortsat helt tilbage til Madsby parken hvor de gode faciliteter blev værdsat, vejret taget i betragtning. Efter kaffen og en lille en gik vi tilbage til bilerne. Tak til Britha & Arne for en god tur på 5,3 km og for en lille en til at varme os på. 

IMG 8294WEB
IMG 8296WEB
IMG 8301WEB
IMG 8303WEB

 

 


 

Vores tur den 23. september 2016
KORT 21WEB

dvs. der var 1 dag og 3 måneder til det igen vil blive juleaften, alligevel blev vores tur gennemført i sommerligt vejr. Vi skulle til Elbodalen, og ud i forholdsvis ukendt terræn. Derfor havde vores udmærkede tilrettelæggere – Inger og Ole – sørget for at der var en lille brochure med kørselsvejledning til hver bil. Således blev det sikret at vi alle nåede frem til vores møde sted. Mødestedet var lige under broen der bærer navnet Inger Davidsens minde. Herfra begav vi os mod Højrup, og da vi havde fået denne lille brochure kunne vi læse os til at vi undervejs passerede henover det højeste punkt i Fredericia kommune. Derfor var det også ned af bakke da vi gik mod Taulov, hvor vi holdt pause. Fra Taulov gik vi nærmest i bunden af den naturskønne Elbodal, tilbage til vores startpunkt. Under turen fik vi følgeskab af et par katte killinger, som et par af vores kvindelige deltager absolut skulle tage op og kæle med, da vi passerede Taulov. Dette resulterede i at killingerne fulgte med os på et langt stykke af vejen, til stor bekymring for dem der havde kælet med dem. Heldigvis og måske fordi en eller anden tog en mandfolkesnak med killingerne besluttede de sig for at gå tilbage til hvor de kom fra. Vi var 22 deltagere og turen var på 7.2 kilometer. Tak til Inger og Ole for en veltilrettelagt tur.

IMG 8242WEB
IMG 8246WEB
IMG 8252WEB
IMG 8259WEB
IMG 8262WEB

 


Vores sommerudflugt den 9. September

Vores traditionsfulde sommerudflugt skulle i år gå til først Haderslev og bagefter Tørning Mølle. Det var anden gang vi tog af sted i bus, og  det var der enighed om er en god investering. For at få mest ud af vores besøg i Haderslev havde vi arrangeret en guidet rundvisning. Haderslev  Domkirke og den gamle bydel var hovedattraktionerne. Vi fik et glimrende indtryk af hvordan det har været at leve i en landsdel der op gennem historien har været splittet i en dansk sindet og en slesvig-holstensk/tysk sindet befolkning. Ligeledes blev vi alle meget imponeret over hvor velbevaret den gamle bydel er.  

Efter denne udbytterige rundtur i Haderslev kørte vi ud til den Tørning som nok er mest kendt for den store mølle og mølledam. Men i grunden burde stedet være mere kendt for den rolle stedet har spillet i den tidlige del af Danmarks historie. Dette blev vi godt belært om af de to udmærkede guider som viste os rundt og også tog os med hen til Christiansdal, med dets stadig fungerende vandkraftværk og historie som industriområde.

Inden denne rundtur havde vi indtaget vores medbragte frokost i parken ved mølledammen i septembers fantastisk sommervejr.

Det blev en god tur som blev gennemført i perfekt vejr og som alle 40 deltagere var meget glade for.

Stor ros til alle deltagere på turen, fordi alle mødte til tiden. Formandskabet havde nemlig besluttet at vi skulle starte en halv time tidligere end oprindeligt annonceret, og på trods af massiv annoncering af ændringen, bliver man altid lidt nervøs for om sådan en ændring nu også når frem til alle deltage. Heldigvis lykkedes det i dette tilfælde, vi forlod Bøgeskovhallen kl. 9:00 præcis. 

1WEB
3WEB
4WEB
IMG 8206WEB
5WEB
6WEB
7WEB
8WEB
9WEB
10WEB
11WEB
12WEB

 

 


 

Vores tur den 26. august 2016
kort 260816WEB

Fem dag før sommeren er overstået, havde vi en vandretur i noget af det bedste sommervejr sommeren har budt på. Turen startede på parkeringspladsen ved Søndermarken. Herfra begav vi os ned gennem Hannerup Skov og endte nede ved den nye marina. Dagens turleder havde der spottet alle tiders plads hvor vi kunne holde vores pause med herlig udsigt ud over Lillebælt. Efter at vi havde drukket vores kaffe, fået en lille en til næsen og afsunget vores sang, kunne vi fortsætte turen. En lille udfordring lå dog foran os, vi skulle nemlig krydse Strandvejen der hvor den mødes med Vester Ringvej, det var lidt af en oplevelse udi et absolut ikke fodgænger venligt kryds. Men vi kom alle over som lovlydige borger. Stor tak til Bjarne og Jytte for en veltilrettelagt tur og for at vi fik lidt at styrke os på. Turen var på 5,2 km og vi var 34 deltager.

IMG 8186WEB
IMG 8189WEB
IMG 8193WEB
IMG 8197WEB

Vores tur den 29. juli 2016
Kort 290716WEB

Det blev kun til en kort køretur. Vi parkerede ved Bøgeskov Strand, og begav os ud på en tur som vores turleder –Anne Clausen – allerede havde advaret os om at det ville blive en lang tur. Vi skulle ned over engen, og af den såkaldte Pind-sti (gl. kirkesti), mod Gårslev og over til Put and Take søerne, hvor der blev holdt pause. På en måde var vejrguderne med os, ikke at vi havde høj sol, men bedst som vi havde fået os bænket inde i den lille pavillon ved Put and Take begyndte det at øs-regne, og det blev det ved med indtil pausen var overstået, æg vi kunne begive os tilbage i tørvejr. Vi var 30 deltager og turen var næsten ved at være rekord lang med ca.0 7,5 km. Tak til Anne for en god tur og for noget vi kunne styrke os på. 

IMG 8116WEB
IMG 8120WEB

 

 


 

Vores tur den 15. juli 2016
Kort 150716WEB
Turen gik til Vognkær enge, med parkering ved FDF Spejderhytten ”Søborg”. Hurtigt blev den lille parkeringsplads fyldt op med alle vores biler. Samtidig kom en stor gruppe fra spejderhytten ned til parkeringspladsen og de kunne fortælle os, at de ventede på en bus, der skulle køre dem til Vejle, og ganske rigtig lige derefter, kom en stor bus til syne. Straks var det klart for alle at bussen ikke havde en kinamands chance for at vende på parkeringspladsen, førend vi havde fået fjernet de fleste af vores biler. Efter lidt snak frem og tilbage blev bilerne fjernet, så bussen kunne få vendt rundt, og komme af sted med alle spejderne. Derefter kunne vi igen indtage parkeringspladsen. Sådan begyndte dagens tur lidt kaotisk, men med en høj underholdningsværdi! Vores turledere havde lagt en god tur gennem skoven, langs stranden og ned til engen hvor vi hold pause ved en feriehytte med god plads til os alle på terrassen. Efter at vi havde nydt vores kaffe og afsunget vores fællessang fortsatte vi turen. Stor tak til Anne Greta & Poul Erik for turen og den lille en til næsen. Vi var 34 deltager og turen var på 5,2 km.
DSC 0038WEB
DSC 0039WEB
DSC 0040WEB
DSC 0043WEB
DSC 0044WEB

 

 


 

Vores tur den 1. juli 2016
Kort 010716WEB
Hurra, vi skulle til Trelde Næs. Selvom Trelde Næs er lige i vores baghave og er et attraktivt sted at vandre, er det ikke så ofte vores turledere lægger vejen forbi Næsset. Men, Ester som stod for dagens tur havde netop valgt Næsset for dagens tur. Vi parkerede på den lille parkeringsplads, og den fyldes hurtigt op, med det store antal deltager. Vi gik langs kysten. Alle var overrasket over de dramatiske ændringer der for tiden sker af kystlinjen, på grund af utallige jordskred. Da der var tid til pause, kom vi heldigvis forbi et væltet træ som var i stand til at yde siddeplads til de fleste deltagere. Vi var 32 deltagere og turen var på 4,0 km. Stor tak til Ester for en god tur, og for noget vi kunne styrke os på.
IMG 5782WEB
IMG 5787WEB
IMG 8078WEB
IMG 8091WEB
IMG 8092WEB

 

 


 

Vores tur den 17. juni 2016
kort-web
Vi kørte til Brejning lystbådehavn, hvor vi parkerede. Vejret var flot og vi gik straks mod stranden. Om det var klimaændringerne eller at dagens højvande var højre end normalt skal være usagt, men under alle omstændigheder var der meget svært at passere de første 20 meter på skrå beton og hvor grene ovn i købet stak ud og hev i tøj og ansigt. Nogen smed sko og strømper for at gå i vandet og hjælpe, hvor det var nødvendigt, Inger tog sågar sin ene sko af og smed den i vandet for at være solidarisk. Det gav megen moro. Kaffen drak vi på en åben plads ved stranden. Resten af turen gik uden problemer. Tak til Anna for en god tur. BS
IMG 0482WEB
IMG 0483WEB
IMG 0486WEB
IMG 0487WEB

 

 


 

Vores tur den 3. juni 2016
Kort 030616WEB

Hedebølge, var vel den rette betegnelse for vejret på denne dag, hvor vores tur var henlagt til Hvidbjerg. En tur der forløb efter planen, lige indtil at vi skulle passere en strandstrækning hvor højvandet desværre var lidt højere end normalt og dermed gjorde det vanskeligt at passere tørskoet. Dette gjorde at vi deltes i to hold – de der bare vadede gennem vandet – herefter døbt vadefuglene og de andre som vandrede tilbage og tog en omvej – de må så være vandrefuglene.
Når vi er på tur er det interessant at iagttage med hvilket kenderblik nogle deltagere kan spotte om en henkastet øl dåse er en ”dansker” (den med pant) eller en ”tysker” (den uden pant). Eksperterne blev under turen udsat for lidt af en prøve som de ikke bestod, på nær Egon. Det viste sig nemlig at hele holdet havde passeret en ”tysker” uden at samle den op – førend Egons falkeblik var i stand til at spotte at godt nok var det en ”tysker”, men den var uåbnet, og klar til at blive nydt – dog skulle den nok lige køles lidt ned. Det kan man da kalde en gevinst. Tak til Svea & Egon for en god tur i et fantastisk vejr og for en ”Enkelt” til os alle. Turen var på 4,8 km og vi var 30 deltager.

IMG 5613WEB
IMG 5617WEB
IMG 7618WEB
IMG 7620WEB
IMG 7624WEB
IMG 7627WEB

 


Vores tur den 20. maj 2016
200516WEB
Det så virkeligt ud til at vejret kunne blive lidt af vært. Påklædningen var også derefter, nogle var overbevist om at det ville holde tørvejr og andre var klar til regnvejr. Heldigvis var det os på solsiden der vandt. Det holdt tørvejr på hele turen. Vi kørte til Vindinggård Centret, hvorfra vi gik ned til det der iflg. det geodætiske kort hedder ”Tordenballe”, men i daglig tale kaldes området Søndermark skoven. Herfra gik turen langs Mølholm Å dalen, og tilbage til Vinding centret.  Vi var hele 37 deltager. Turen var på lidt over 6 kilometer. Stor tak til Inger og John for en god tur, og noget at styrke os på inklusive hjemmelavet kvæde snaps. Så må vi bære over med at vi på et tidspunkt, da vi var allermest kaffe tørstige, blev ledt lidt ud af et vildspor. 
IMG 7589WEB
IMG 7593WEB
IMG 7602WEB
turlederWEB

 


 

Vores tur den 6. maj 2016
kortWEB

Så kom endelig det vi alle havde ventet på. DET GODE VEJR.... dejlig sol og naturen så flot og nyudsprungen.
Vi kørte til Hvidbjerg og parkerede på Gimle grunden. Turen gik til Mørkholt mellem hyggelige sommerhuse på små stier, og op og ned af trapper. Vi gik lige igennem Hagen Strand Campingplads, (hold fast der var hyggeligt med masser af aktivitet). På Pedersens plads blev der tid til et hvil og en kop kaffe. Det var en flot tur med en masse kønt at kigge på.
Ca. 26 personer og en hund, blev efter lidt snak imellem, enige om at vi havde gået 5,2 km.
Tak til Mary og Poul Erbo for den hyggelige tur, og for flasken som gik rundt. SP

unnamed-4WEB
unnamed-8WEB
unnamed-9WEB
unnamed-10WEB
unnamed-11WEB

 

 


 

Vores tur den 22. april 2016
Kort 220416WEB

Hvor er vi henne? Det spørgsmål kunne høres flere gange på vores tur, og det selv om vi gik i området omkring Røde Banke. Vores udmærkede turledere, Anna Grethe & Poul havde lagt turen således at vi kom rundt i områder de fleste af os normalt ikke færdes i. Men inden vi kom af sted fra Bøgeskov skulle Arne & Britha lige modtage en lille erkendtlighed for den udmærkede rundvisning på Carlsberg som de havde arrangeret og vi alle var meget begejstret for. Hvad ville være mere passende end en six-pack Slots Øl. Begrundet med at Arne under rundvisningen flere gange gjorde opmærksomt på Slots Øllets ”velsmag/fortræffelighed”. Nå, men tilbage til dagens tur som blev gennemført i flot solskin. Efter Røde Banke gik vi over i Erritsø Mose hvor vores tur-ledere havde fundet en god plet hvor vi kunne holde en velfortjent pause. Efter pausen fortsatte vi tilbage til Hannerup Skov og vores biler. Vi var 31 deltagere. Stor tak til Anna Grethe & Poul og Svea som sørgede for at vi fik en lille en at gå videre på, på den 5.1 kilometer lange tur.

IMG 7559WEB
IMG 7569WEB
IMG 7570WEB
IMG 7572WEB
IMG 7584WEB

 


 

Vores tur den 8. april 2016
080416 1WEB

Det blev en helt anderledes tur vi skulle ud på. Gennem Arnes gode forbindelser til Carlsberg Bryggeriet var det blevet muligt at gennemføre en rundvisning på denne for os alle så vigtige arbejdsplads. Besøget indledtes med kaffe og Brithas hjemmebagte kage som vi nød mens Arne gav os en kort beskrivelse af bryggeriets historie og dets produktionsapparat. Efter at vi alle var blevet iført den forskriftsmæssige sikkerhedspåklædning begav vi os ud på en hele 3 km lang gåtur rundt i de meget interessante og enorme produktionshaller. Især det tempo hvormed maskinerne kunne spytte øldåser ud var meget imponerende, ligesom det nok overraskede os alle hvor få mennesker der skal til for at brygge så megen øl og sodavand. Efter rundvisningen blev vi rundhåndet beværtet med smagsprøver på alle de produkter Carlsberg har på paletten. Vi var 36 deltager på denne virkelige gode tur. Stor tak til Britha & Arne. 

080416 2WEB
080416 3WEB
080416 4WEB
080416 5WEB
080416 6WEB

 

 


 

Vores tur den 24. marts 2016
Kort 250316WEB

På trods af at det var Langfredag og mange vandrefugle havde familiearrangementer på programmet var der alligevel hele 27 medlemmer der mødte op. I godt vejr tog vi af sted til Naturcenter Lillebælt – sikkert snart mere kendt som Bridge Walking Centret – for at begive os ud på en tur som Inger Mindested havde arrangeret. Vi kom godt omkring, så det var først efter en lang tur at vi nåede frem til vores kaffepause ved Fænø færgested. Her blev vi bænket og kunne nyde vores medbragte kaffe og den lille forfriskning som Hans Erik og Inger delte ud af. Inden vi skulle videre blev vores fællessang afsunget nok til en del undre for de campister som indtil da havde nydt freden på parkeringspladsen. Herefter var det tilbage til vores biler. Det blev til en tur på 6,3 km. På et tidspunkt blev spørgsmålet stillet om denne tur måske kunne slå længe-rekorden på 8,1 km og som indehaves af Britha, det var dog ikke tilfældet. Tak til Inger for en god tur. 

unnamed-2WEB
unnamed-3WEB
unnamed-5WEB

 


Vores tur den 4. marts 2016
kort-web

Det blev en dejlig tur (denne gang rundt i vores eget område), som Jonna og Kaj havde arrangeret for os. 31 deltagere gik 6,9 km. i tørvejr (skønt), og pausen var henlagt til civile hundeførerforenings klubhus. 

Ud over naturen og motionen, er det jo godt at komme ud til en god snak og være sammen med glade mennesker.

Vi kan alle her kun opfordre dig til at komme med, og vil tage godt imod dig. Så kom bare...

Også lige en tak til Jonna og Kaj for den "lille" der blev hældt i halsen. SP

foto2-web
foto 4-web

 

 


 

Vores tur den 12. februar 2016
KORT 120216WEB

Vi mødes i solskin og flere gange hørtes ”der er forår i luften”. Vi kørte til Pjedsted gamle stationsplads. Herfra gik vi en fin tur langs jernbanen og rundt om Gammel Pjedsted. Da det var Karl og Tove der stod for turen havde vi adgang til Pjedsted Skydeforenings udmærkede lokaler hvor vi kunne nyde vores kaffe og den sædvanlige til at styrke os på. Dog var Arne og Hans Erik lidt skuffet over at de måtte nøjes med at kigge på de aflåste kolde øller.

Vores forening er inde i en god udvikling hvad fremmøde angår.  Vi var 28 deltager på turen, ganske godt og så har vi fået hele 4 nye medlemmer alene i 2016. Tak til Tove & Karl for en god tur som var på 6,2 km og den medbragte ”Dr. Nielsen”.

IMG 7191WEB
IMG 7195WEB
IMG 7199WEB
IMG 7201WEB

 


Vores tur den 29. januar 2016
kort290116WEB

 

Det blev en voldtur med pause ved Østerstrand. Bedst som vi havde fået kaffe i kopperne, kom der vinterbadere forbi og hoppede i bølgerne.
Ikke kigge, ikke kigge, sagde den sidste, og nej nej selvfølgelig det ville vi da ikke være bekendt. ( De havde jo ikke noget tøj på ).
Da de kom tilbage var der en af dem som mente, at vi måtte da fryse der på bænken.
Turen var nu også blæsende, kold, våd og smattet på voldstierne, og vinden gik hen og blev til storm på de 1 1/2 time turen varede.
Men alle var glade og i godt humør.
Vi var mange deltagere ( husker ikke præcist antal ), og turen var på 5,6 km. Tak til Alice og Erik Sand for en god tur i barks vejr og for at vi kunne få noget at styrke os på. SP

 VF-1WEB
 VF-4WEB
 VF-5WEB
VF-7WEB

 

 


 

Vores tur den 15. januar 2016
kort150116-WEB
Vores første tur gav forhåbninger om at 2016 bliver et rigtigt godt år for vandrefuglene. Hele 36 medlemmer var mødt frem, vejret var fint, turen var veltilrettelagt og vi fik tre nye medlemmer, et stort velkommen til dem. Dagens tur gik til området omkring Høl, Mørkholdt og Hvidbjerg. I godt tempo gik det derudad, og vi nåede frem til parkeringspladsen ved Tryllevej. Hvor vi kunne indtage vores medbragte kaffe og så fik vi en lille en til at styrke os på. Tak for det til Knud & Åse og Lise & Ole som også stod for turen. Efter en udramatiske tur sørgede vores nye medlem Ole for lidt action. Uheldigt for ham var han kørt ud i græsset og kom derved til at side uhjælpeligt fast i mudderet. Heldigvis er rigtige vandrefugle altid hjælpsomme og let fik vi Oles bil skubbet fri. Hjælpsomheden kunne måske også skyldes at Oles bil var godt læsset med Underberg bitter, som bagefter blev delt ud med gavmildhånd.
IMG 7170-WEB
IMG 7173-WEB
IMG 7175-WEB
IMG 7180-WEB

 


JULEFROKOST 2015

Som sædvanlig skulle vi starte med en vandretur. Alle var lidt betænkelige ved at bevæge sig for langt væk fra Bøgeskovhallen, da vejrudsigten ikke var særlig gunstig… og det kom til at holde stik. Da vi nåede Bøgeskov Strand, stod himmel og hav i et. Heldigvis forbarmede bådelauget sig over os og vi kunne kravle i tørvejr i deres klubhus. Lauget ville gerne gøre det ekstra godt for os, og tændte op i den helt nye brændeovn. Desværre viste det sig at skorstenen havde et aftræksproblem, så vi blev simpelthen røget ud til regnvejr og stærk blæst. Men det har vandrefugle jo ikke noget problem med, så i øsregnvejr ”nød” vi vores kaffe og en lille en til næsen. Vi var dog enige om at vi ikke skulle vandre videre ud over engen, men vendte i stedet for tilbage til Bøgeskovhallen og efter diverse tøjskift var vi klar til at gå ombord i en fantastisk frokost som Janett havde arrangeret for os.

Godt bænket og efter den første sildemad med snaps havde alle genvundet varmen. Under frokosten holdt vi også lige den årlige generalforsamling. Hvor formanden kunne berette, at foreningen har det godt, alle vores ture var blevet gennemført med god tilslutning, årets sommerudflugt til Brunkulslejrene blev gennemført i bus (tidligere kørte vi selv) det blev betragtet som en succes og vil blive gentaget næste år. En anden god nyhed er at vi har fået 3 nye medlemmer og økonomisk går det også som besluttet - vi tærer i år også lidt på formuen.

Julefrokosten fik også i år lidt ekstra stemning som følge at diverse ”donationer” tak til Hanne, Tove, Ester, Poul Erbo, Knud, Jørn, Hans Erik, John Ole, og Britha. Også en stor tak til Jens fordi han på myndig vis ”administrerede” disse donationer. Tak også for godt underholdningsindslag fra Inger Mindested.

Festen sluttede med at vi ønskede hinanden en glædelig jul og et godt nytår, og på gensyn i 2016.

IMG 7131-WEB
IMG 7132-WEB
IMG 7133-WEB
IMG 7135-WEB
IMG 7136-WEB
IMG 7137-WEB
IMG 7139-WEB
IMG 7146-WEB
IMG 7154-WEB

 

 


 

Vores tur den 13. november 2015
131115 kortWEB

Der ligger megen overtro i tallet 13 og der er også nogen der har det svært med fredage. Selvom vores tur var på den 13. og også en fredag, fik vi en fin tur. Det var tørvejr langt det meste af tiden. Knud & Åse var turledere og de tog os en tur ud i Hannerup skovene. Under turen blev der gjort en mærkelig observation. Tilfældigt, 10 meter fra den sti vi gik på observerede vi et skilt vi kun kunne se bagsiden af. Som nysgerrige personer skulle vi da lige op og se hvad der stod på sådan et skilt teksten lød ” Sænk farten udkørsel på offentlig vej”. Den skulle vi lige tænke lidt over inde det gik op for os at der var tale om en advarsel til mountainbikere. På grund af det kraftige løvfald var deres hjulaftryk ikke til at se. Så fik vi også det mysterium afklaret. VI var 28 deltager og turen var på 4.5 km. Tak til Knud & Åse for en god tur og også fordi de sammen med Anne Grete & Poul sørgede for en forfriskning.     

IMG 6933WEB
IMG 6934WEB
IMG 6936WEB
IMG 6939WEB

 

 


 

Vores tur den 30. oktober 2015
Kort 30.10.15

Vores ærede medlem Ulla, er flyttet til Middelfart, men er fortsat et aktivt og skattet medlem af vores kære forening. Da Ulla var tilrettelægger af dagens tur, var det også naturligt at turen gik til Fyn, nærmere bestem Hindsgavl skovene. I flotte efterårsfarver gik turen først forbi Hindgavl slot, gennem skoven og ned til Lillebælt, hvor vi hold pause ved nogle nyanlagte shelters. Efter pausen fortsatte vi under den gamle Lillebæltsbro, og forbi Kongebrogården hvor kokken var i gang med at forberede rygning af et stort antal laksesider. Det så lækkert ud, men desværre tog det 40 timer inden de var klar, så muligheden for frisk røget laks var desværre ikke en mulighed. Turen fortsatte forbi det nye keramik museum og tilbage til vores biler. Tak, Ulla for en god tur og noget vi kunne styrke os på. Vi var 26 deltager og turen var på 6,0 kilometer.

IMG 5339WEB
IMG 5349WEB
IMG 5354WEB
IMG 5361WEB

Vores tur den 2. oktober 2015
021015 kortWEB

I høj sol kørte vi mod Windsurf-klubbens parkeringsplads, hvorfra vi begav os ind mod Østerstrand. Som altid når det er stille vejr ved Lillebælt, en flot tur. Vi skulle også lige runde voldene, med det resultat at der gik ”drengerøv” i nogle af os, der ikke kunne stå for fristelsen og skulle en tur frem og tilbage på den gyngende ”fitnessbro” der krydser voldgravene. Videre gik det og alle var nu indstillet på at vi skulle have kaffe pause ved Mindelunden, men nej videre gik det forbi ungdommens hus der skulle vi heller ikke have pause. Først da vi kom til gammel havn og Fredericia C, tillod vores turleder at der blev holdt pause. En velfortjent pause. Nu var vi alle klar over at dagens tur blev en meget lang tur. Vi skulle jo tilbage til vores biler. Godt trætte kom vi tilbage til vores biler. Det blev en tur på faktisk 8,5 km. sæson rekord og måske også klub rekord. Men en god tur var det og tak til Britha og Arne (selvom Arne fralagde sig ansvaret for at turen blev så lang).

 IMG 6902WEB
 IMG 6908WEB
 IMG 6918WEB
 IMG 6920WEB

 


 

Vores tur den 18. september 2015
180915 kortWEB

Som sædvanlig var der samling 9:30 ved Bøgeskov hallen. Alice & Erik Sand var dagens tur-ledere. Et kraftigt pift fra Erik fik kortvarig de tilstedeværende til at indstille den allerede livlige samtale, og det kunne meddeles at vi skulle på mølletur me start ved Børkop Mølle. I fint solskin gik turen via Brøndsted Mølle, og op gennem det nye boligområde. Da vi kommer i området med jævne mellemrum har vi mulighed for at følge hvordan området udvikler sig - snart er det fuldt udbygget. Vi var i Toves gamle territorium, så hun vidste lige præcis hvor vi kunne finde et passende sted at holde kaffepause. Efter pausen fortsatte vi ned gennem Børkop. Noget uforstående for nogle og til stor tilfredshed for andre skulle vi absolut gå via gågaden, og derved blev en vandretur udfordret af en shopping-tur. Vi overlevede! Ebbe bød op en lille en til ganen – det var hans fødselsdag - tillykke! Tak til Alice & Erik for en god tur. Vi var 20 deltager og turen var på 6,1 km.   

IMG 6839WEB
IMG 6842WEB
IMG 6844WEB
IMG 6855WEB

 


 

Vores sommerudflugt den 4. september 2015

For at få en mere samlende oplevelse ud af vores sommerudflugt havde vi i år lejet en bus i stedet for at køre i vores egne biler. Turen gik i år til brunkulslejrene ved Søby. Der havde vi hyret en fortrinlig guide (Jan Svendsen) som fortalte om hvordan det havde været at arbejde og leve i brunkulslejrene fra eventyret begyndte i 1940 og til det hele sluttede i 1970. Det var en meget barsk fortælling som Jan fik fortalt på en meget levende måde. Måske for at give oplevelsen den rette stemning havde vejret besluttet at være en medspiller. Det nemlig p.. regnede fra vi kom til Søby til vi forlod stedet. På trods af dette blev det alligevel en stor oplevelse at besøge Søby Brunkuls Museum. For at holde humøret højt på sådan en regnvejrsdag havde Inger Mindested skrevet en lille sang – som straks blev udråbt til at være Vandrefuglenes fremtidige slagsang. Vi havde medbragt en ganske udmærket frokost – fra Bøgeskovhallens cafeteria, og rigeligt med drikkevare. Vi var 24 deltage, og vi må med skam erkende at sjældent har Vandrefuglene gået så få skridt som det var tilfældet på denne tur.  

IMG 6822WEB
IMG 6825WEB
IMG 6829WEB
IMG 6833WEB

 

 


 

Vores tur den 7. august 2015
Kort 070815web

Vores tur startede fra Egeskov Forsamlingshus, i dejligt vejr og en flok på 24 .

Alle klar og spændte gik vi ud af Egeskov Bygade, og målet var her at ramme en markvej oppe ved Jan Sterndorf. Det blev en rigtig markvandring langs hegn og i højt græs med fare for flåter og andet utøj. Alle tog det i højt humør og efter en lille kilometer nåede vi til Ydre Ringvej. Nød de mange blomster langs vejen, og kunne gå frit der ud af.  Krydsede Ringvejen og fortsatte ind ad Grønlundsvej, en dejlig tur med udsigt over hele området. Vi ankom til ”Det lille gartneri” ca. 10.20 og blev modtaget af Herluf. Han viste os rundt i det hele og fortalte ivrigt og svarede på spørgsmål. En fornøjelse at se, alt var passet og plejet og der var frugt og grønt i alle afskygninger. Der blev smagt og snakket. Efter rundturen var der tid til kaffe og en lille en til, og Herluf fortalte om området. Vi fortsatte gåturen ned over en blomstrende mark mod” Kringsminde”, og ad Kringsmindevej. Tiden var gået, så da vi kom til Vejlby Kirkevej tog vi turen direkte til forsamlingshuset. Turen ved Rands Fjord må vi have til gode.

Tove og Karl 

070815web
070815web2
070815web3
070815web4

 

 


 

Vores tur den 24. juli 2015
240715 kortweb

I herligt solskin startede vi vores tur fra golfbanen i Brejning. Herfra gik det ned til Brejning lystbådehavn hvor vi hold pause. Derfra gik tilbage gennem Gauerslund Skov. Da turen faldt på den 24. juli undgik vi ikke at der faldt en bemærkning om at, nu var der kun 5 måneder til det er juleaften. Tak til Mary & Poul for en veltilrettelagt tur og for at vi fik lidt at styrke os på. Det sidste supplerede Mette med en ekstra Bitter.  Turen var på cirka 6 km. og vi var hele 29 deltager – ganske fint når det tages i betragtning at vi er midt i ferieperioden.

NB: Vandrefuglene er i år inkluderet i programmet for Sommer Sjov i Bøgeskov. Vi skal stå for servering af morgenkaffe med rundstykker om lørdagen og en efterfølgende vandretur.

IMG 6736web
IMG 6739web
IMG 6746web

 


 

Vores tur den 10. juli 2015
kort 100715web

Efterhånden er vi blevet meget nøjsomme med vores forventninger til vejret. Derfor var humøret også højt da vi startede på vores tur selvom vejret var mere efterår end sommer. Efter en kort køretur til Overhøll – hvor mange mon vidste at der var noget der hed Overhøll, i hvert tilfælde ikke jeg – gik turen ned forbi Nebbegård, op til Rands forbi Dybdal og  Metteshøj – endnu et par hidtil ukendt navn og tilbage til Overhøll. Det er faktisk ret spændende at studere det lokale kort og se hvor mange lokaliteter der har et navn, der for de fleste af os er ukendt. Jonna havde tilrettelagt en god tur hvor vi kom godt rundt i naturen.   Jonna & Kaj sørgede også for at vi fik noget at styrke os på. Turen var på 6,8 km og vi var 24 deltager.  

IMG 6719web
IMG 6726web
IMG 6732web

 


Vores tur den 26. juni 2015
KORT 260615web
Vi skulle igen på byvandring. Vi parkerede ved Østerstrand og gik rundt i byen. Ebbe har lagt turen så vi også kom gennem diverse gårdhaver. Ganske interessant. En anden pudsig observation blev gjort da vi passerede byggetomten på hjørnet af Bjerggade og Fynsgade. De tidligere bygninger var blevet revet ned og nu var den jord, der i mange år var bebygget, igen blotte for vejr og vind med det resultat at de frø der blev dækket til dengang nu spire igen. Vi så siv og lignende eng-planter spreder sig på grunden. Ebbe stod for både turen og at vi fik noget at styrke os på. Turen var på næsten 7 km. og vi holdt pause i Madsbyparken. Vi var 24 deltager.
IMG 6647web
IMG 6653web
IMG 6654web

 

 


 

Vores tur den 12. juni 2015
kort 120615-web

Endelig kom shorts og sommertøjet frem. I et herligt sommervejr kørte vi til Skærup for at starte på vores tur. Det blev en tur i et område vi ikke så ofte bevæger os rundt i. Lige udenfor Skærup måtte vi simpelthen stoppe op og nyde en fantastisk udsigt ud over hele Børkop og Brejning - helt til Gårslev kunne vi se. Fra start var der en fornemmelse af at Inger, tilrettelægger af vores tur, havde en længere end normalt tur i ærmet for os. Dette blev bekræftet da kaffepausen efter mere end 3 km. fortsat ikke var i udsigt, men så pludseligt ”hist hvor vejen slår en bugt” ligger der en ganske flot gård som viste sig at være Ingers fødehjem. Her holdt vi kaffepause i en fantastisk have. På sidste del af turen kom vi bl.a. forbi Skærup gamle teglværk. En stor tak til Inger for en god tur og til Svea & Egon for en lille en at styrke os på, også tak til Ingers bror og svigerinde fordi vi måtte holde pause i deres have. Vi var 24 deltager og længden ja den var på næsten 7 km.

IMG 6638web
IMG 6640-web
IMG 6642web
IMG 6644web

 


Vores tur den 26. maj 2015
kort 260515web
Vores tur den 26. maj , var også vores sidste tur inden det bliver officielt sommer i Danmark. At det skulle blive sommer om 4 dage havde vi svært ved at forstå. Det var koldt, blæsende, men det regnede dog ikke – vi fik kun en enkelt lille regnbyge. På trods af dette kolde vejr var Mølleren fortsat i shorts. Vi kørte til Hindsgavl og startede turen med at besigtige slottets gartneri, det må kunne gøre enhver have interesseret misundelig. Derefter gik vi rundt om slottet og videre langs Lillebælt, end dejlig tur med stop ved Camping pladsen. Tak til Inger & John for en godt tur og til Arne & Britta som sørgede for at vi fik en lille een at styrke os på. Vi var 24 deltagere og turen var på godt 4 kilometer, måske ikke så langt, men til gengæld var der indlagt gode stigninger mm.
IMG 6617web
IMG 6619web
IMG 6623web
IMG 6630web

 

 


 

Vores tur den 15. maj 2015
150515 kortweb

Vi var ude i et terræn som var nyt for rigtig mange af os. Så er det jo overraskende når vi gik rundt i Randal skoven også af mange kendt som hundeskoven. Med andre ord var vi nærmest midt i Fredericia. Et meget smukt område med søer og store grønne områder også mere kuperet en forventet. Vi havde en dejlig tur som var arrangeret af Anne Clausen. Vi var 28 deltager og som sagt havde vi en dejlig 5.1 km lang vandretur i solskin. Inger & John bød på hjemmelavet solbær likør som vi kunne styrke os på.
NB: Vi blev også enige om at vores sommerudflugt skal finde sted den 4. september. Brunkulslejrene ved Søby kunne være et mål.

IMG 6602-web
IMG 6605-web
IMG 6608-web

 

 


 

Vores tur den 1. maj 2015
KORT010515-web
Selvom vores tur faldt på den 1. Maj havde vi ikke de røde faner til at gå forrest. Igen var der ikke overensstemmelse mellem vejrudsigten og det vi oplevede på turen, heldigvis, denne gang var uoverensstemmelsen til vores fordel, vi havde nærmest høj solskin på hele turen. Den startede ved Østerstrand og gik via Danmarks bastion langs stranden og ned til Fredericia C. Her nød vi vores kaffe og en lille een. Fra udsigtstårnet på Fredericia C fik vi et glimrende indtryk af hvordan forandringerne på dette areal tager form. Tak til Anna-Greta & Poul for en udmærket tur, selvom nogle deltager syntes at en mindre fejl (tab af sporet) straks skulle udnyttes til at komme med tilråb såsom ”hvad med at gå turen igennem først!” og lignende. Også tak for en lille een at styrke os på.
IMG 6575-web
IMG 6577-web
IMG 6579-web
IMG 6580-web

 

 


 

Vores tur den 3. april 2015
Kort 030415-web
Selvom det var langfredag hvor mange har travlt med familiebesøg og lignende var vi alligevel 21 der mødte op på denne dejlige solskinsdag. Mary & Poul havde lagt en god tur rundt i Hvidbjerg og Mørkholt – som jo er Pouls hjemstavn. Vi kom også forbi Mørkholt Camping, og der kunne os der ikke er camping entusiaster hører at vi blandt vandrefuglene har nogle eksperter ud i camping - de kunne alle de fagudtryk som hører sig hjemme på sådan en plads. Turen var på 4,3 km – altså en kort tur på langfredag!! Tak til Mary & Poul for turen og sammen med Hans Erik sørgede de for at vi fik noget at styrke os på.
IMG 6409web
IMG 6411web
IMG 6413web

 

 


 

Vores tur den 20. marts 2015
Kort 200315-web

- den kunne også kaldes solformørkelsesturen. Allerede inden turens start havde vejrmeldingen gjort det klart at vi ikke skulle stille for store forhåbninger om at komme til at se dagens solformørkelse. Turen var tilrettelagt af Lise & Ole. De havde meget forudseende lagt turen i det åbne land så vi hele tiden kunne holde øje med skydækket og indimellem solen. Fra Bøgeskovhallen gik vi ned over Bøgeskov strand til lejerskolen ”Børnenes venner” ved Hvidbjerg strand hvor vi nød kaffen og en lille forfriskning også sørget af Ole & Lise. I korte glimt kom solen frem på himmelen og det gjorde at vi kunne følge med i hvordan formørkelsen udviklede sig. Under alle omstændigheder et fænomen der er spændende at betragte. Men dette var ikke den eneste store oplevelse på turen. Da vi kom gående langs Spang å spottede vi lige pludselig en haj der lå helt stille i vandet og gjorde sig klar til at angribe det næste bytte. Stor opstandelse!! Se lige vedhæftede foto – det er ganske vist!

Tak til Ole & Lise for en god tur. Vi var 29 deltager og turen var på 7,0 kilometer.

IMG 6386-web
IMG 6389-web
IMG 6398-web

 


Vores tur den 6. februar 2015
60215 kortWEB

Vores tur den 6. februar gik til Trelde Næs. Det var lang tid siden vi havde været derud. Vejret var virkelig godt solen skinnede og vinden var ganske blid. Så det var virkelig en dag hvor alt var som det skulle være. Som altid er det spændende at gå langs skranten mod Lillebælt. Her på det sidste er der sket rigtig mange skred, og vi kunne på turen se at der snart ville ske yderlige skred.

Vi havde en rigtig hyggelig tur hvor vi var 24 deltager og – nok fordi vi hyggede os for meget nåede vi kun at gå 4,8 km. Tak til vores turleder Bent og Erik og Alice der sørgede for at vi fik noget at styrke os på.  
IMG 6301WEB
IMG 6304WEB
IMG 6309WEB
IMG 6315WEB

 

 


 

Vores tur den 23. januar 2015

Der er ikke noget så skønt som at starte en gåtur i diset/tåget vejr og når man så når frem til Lillebælt så bryder solen frem, og et solbeskinnet blik stille vand spejler sig foran en, og et par svaner svømmer forbi. Desværre kom solen ikke igennem som lovet og svanerne så vi heller ikke noget til. Lillebælt lå skjult i dis. Men vi var alle enige om at hvis vores ønsker var gået i opfyldelse så havde det været et flot syn. På trods af manglende samarbejde fra vejrets side havde vi en god og lang tur. Turen startede i centrum af Middelfart og tog os gennem villakvarterene sydpå ud til Lillebælt med pause ved Marinaen.

 Vores lille forening er ved at skifte bankforbindelse og for at få dette ført igennem bør vi også have en kasserer. Et haste indkaldt medlemsmøde – afholdt under vores pause – blev hurtigt enig om at Britta Skaarup ville være den rette til at varetage dette hverv. Så nu har foreningen også en kasserer.

Vi var 29 deltager og Ulla havde tilrettelagt en god tur og sørgede også for at vi fik en lille en til den kolde næse. Tur var på 6,8 kilometer. Tak til Ulla.  

IMG 6275-web
IMG 6277-web

 

 


 

Vores tur den 3. januar 2015
080115KORT-web

Det så absolut ikke lovende ud da vi kørte mod Bøgeskov hallen for at mødes til årets første vandretur. Det stormede og regnede med slud og hagl; ”himmel og hav stod i et” var ingen overdrivelse. Men medens vi stod på parkeringspladsen og diskuterede om vi skulle aflyse eller ej, begyndte det at klare op. Så vi besluttede at drage af sted til Børkop Mølle hvor Erik & Alice havde tilrettelagt en god tur. Allerede da vi nåede vores startsted ved Børkop Mølle var det holdt op med at regne og et enkelt solstrejf kunne skimtes. Vi fik dog en ordentlig byge da det var ved at være tid til en pause og heldigvis ”hist på vejen” lå meget passende et hus under opførelse hvor vi kunne søge læ, og holde en pause og få en lille en at stramme os op på, inden vi fortsatte turen. Ganske imponerende, vejret taget i betragtning, var vi 12 deltager og vi gik 5,7 km. Tak til Alice & Erik for en god tur og til Inger & John for en forfriskning.   

IMG 0431-web
IMG 0434-web
IMG 0441-web

 


Julefrokost den 12. december 2014
IMG 6266-web

Det regnede og blæste en hel pelikan, men vi slap for sneen, selvom det t var nok det vi helst ville have. Vores vandretur – der skulle afslutte året, blev lidt af en våd omgang. Derfor var der også enighed om at det skulle være en forkortet tur. Vi slog et slag forbi Høll, før vi fik en enkelt til den kolde næse i ly af fiskerhytterne ved Bøgeskov strand. Efter denne pause var det bare om at komme tilbage til Bøgeskovhallen hvor der ventede en overdådig julefrokost.
Godt inde i varmen igen blev vi ”bænket” og gjorde klar til spisningen, som Inger & John havde stykket sammen for os. Virkeligt lækket og en stor tak for det. Som sædvanlig var der mange deltager der gerne ville donere et bidrag til festen således at vi ikke løb tør for de våde vare. Tak til Aase, Bent, Tove, Ester, Kirsten, Mette, Hans Erik, John, Kaj, Poul, Anna Grethe, Bjarne, Arne og Hans for deres bidrag. Også tak til Knud og Jens det påtog sig det ærefulde job at varetage håndteringen af disse penge. For at sikre denne opgave blev varetaget med behørig myndighed havde Jens iført sig sin tolderkasket.
Under frokosten blev der også afholdt en meget uformel generalforsamling hvor det blev oplyst at vi i løbet af året har gået 25 ture og at vi i gennemsnit har været 20 deltager og gået ca. 6 km per gang, hvis vi ganger alt dette sammen kan vi se at vi samlet har tilbagelagt 3.000 km. Økonomisk må vi konstatere at 2014 også vil tære på vores formue.
Der skal også lyde en tak til Jim & Jeannett for at stille deres cafe til rådighed for os.
Vandrefuglene ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

IMG 6252-web
IMG 6255-web
IMG 6259-web
IMG 6264-web
IMG 6268-web
IMG 6270-web
IMG 6272-web

 

 


 

Vores tur den 28. november 2014
KORT281114-web

Igen måtte vi en tur over Lillebælt, for at gå en herlig tur ved Hindsgavl og Galsklint og Vasnæs Batteri. Det sidste var en ny oplevelse for nogen af os. Vasnæs Batteri blev opbygget som et forsvarsværk under Napoleonskrigen 1807-14. Det blev brugt aktivt under Slesvig-Holsten krigen 1848-50. Vi holdt vores pause ved Søbadet, en lokalitet som blev brugt som byggeplads under bygning af Lillebæltsbroen og døbt ”Krupps Plads” fordi det var der mange jernkonstruktioner blev samlet. Efter kaffepause fortsatte turen hen under Lillebæltsbroen og forbi Keramikmuseet som er under kraftig udvidelse, det bliver spændende at se det færdige resultat. Vi var 22 deltager og turen blev på 6,2 km. Stor tak til Egon & Svea som stod for turen og en lille forfriskning.

IMG 6228-web
IMG 6231-web
IMG 6236-web

 


 

 

 

 

Vores tur den 17. oktober 2014
Kort 171014-web
Selvom vi var midt i efterårsferien var der ingen børnebørn med på turen, det er nu ellers så hyggeligt når det sker. Vi mødtes i noget der godt kunne se ud til at blive regnvejr, understeget af at ”Mølleren” havde skiftet fra shorts til lange bukser. Heldigvis holdt det tørvejr, oven i købet med et solstrejf sidst på turen. Turen var henlagt til Børkop med udgangspunkt fra Børkop Mølle og med pause på Erik Therkildsens savværk, hvor vi igen fik en god beværtning, i form af frisk presset æblesaft. Derudover fortalte Erik lidt om hans sidste projekt på Hjerl Hede – restaurering af et gammelt bindingsværks hus. Hans kone Ellen bød på muligheden for at købe hjemmelavet hjemmelavede marmelader mm. Vi var 24 på turen, der var på 6,8 km. Tak til Inger Mindested for en veltilrettelagt tur, og til vores sponsor Anna.  
IMG 6128-web
IMG 6130-web
IMG 6131-web
IMG 6132-web
IMG 6134-web

 

 


 

Vores tur den 3. oktober 2014
kort 031014-web

Ebbe stod for vores tur, så er vi klar over at vi nok skulle til Brejning og omegn - og dette holdt stik! Vi parkerede ved golfbanen, som der er kommet liv i igen. Via Gauerslund skoven gik vi ned til de gamle institutionsbygninger og videre ned til Marinaen hvor vi hold pause, med udsigt til de mange både der snart skal tages op for vinteren.

Det var dog svært at fornemme at vi var mit i oktober. Vejret var fortsat ganske sommerligt. ”Mølleren” var fortsat i shorts. Vi var 29 deltagere og Lise havde sørget for at vi kunne få en enkelt til at styrke os på. Dette var også nødvendigt, ikke blot var vi ude på en forholdsvis lang tur 6,8 km, men den foregik også i et meget kuperet terræn. Efter turen var der den sædvanlige diskussion om hvor langt vi havde gået, men målt på Google Map var den altså på 6,8 km. Tak til Ebbe for en veltilrettelagt tur.  

IMG 6114-web
IMG 6119-web
IMG 6122-web

 

 


 

Vores tur den 19. september 2014
kort 190914-web

”Mølleren” var fortsat i shorts, solen skinnede og vejret var perfekt, det var svært at fornemme at vi er halvvejs inde i efterårsperioden. Vi havde en godt tur, som startede nede ved slusen ved Rens fjord hvorfra vi begav os ad Pindstien op til Gårslev. Da flere af vandrefuglene havde trådt deres barnesko i dette område var der en summen af gamle krøniker under hele ture. Vores pause blev holdt ved ”Put and Take” syd for Gårslev. Meget idyllisk med den stille sø og det gode vejr. Tak til tilrettelæggerne Jonna og Rita som også sponserede vores lille forfriskning. Turen var på 5.5 km og vi var 21 deltager, denne skønne sensommerdag.

IMG 6013-web
IMG 6017-web
IMG 6019-web

 


 

Vores sommerudflugt den 5. september 2014

I år gik vores heldagstur til Randbøl Hede, hvor det nye besøgscenter – ”Kirstinelyst” - var omdrejningspunktet for besøget. For at være sikker på at vi fik mest muligt ud af besøget, havde vi allieret os med Nis Thomsen som fungere som guide ud i alle Randbøl hedes mysterium. Men først skulle vi jo derud. Selvom der var udleveret kopi af Kraks kort og rutevejledning var det alligevel med besvær at alle nåede frem.

Nis Thomsen viste sig at være en rigtig god fortæller omkring plantagens opståen og hvordan den havde ændret sig gennem tiden. Efter en kort introduktion begav vi os ud i området. Som det første så vi hvordan tyskerne under anden verdens krig udlagde rigtig meget af området til flyveplads. Der var masser af flyverskjul, depoter og eksplosionshuller mm. Vi kom også forbi 7 års søerne som ikke altid har en rytme på 7 år. Men alligevel var det interessant at få et indblik i naturfænomenet der får disse søer til at opstå og forsvinde igen. Vi afsluttede turen på toppen af staldbakkerne hvor vi havde et godt overblik af hele området. Og hvorfra vi kunne følge noget af den rute som kong Valdemar fulgte da han hastede til Ribe hvor hans hustru Dronning Dagmar lå for døden.

Efter en god vandretur var det tid til den medbragte frokost som blev indtaget ved besøgscentret ”Kirstinelyst”. Det bør også lige nævnes at hele holdet under denne fantastiske tur hele to gange var i overhængende livsfare ved det at vi mødte to hugorme, den ene var godt nok meget lille (billede) og død, den anden var meget større ca. 40 til 50 cm., men den forsvandt inden vi fik taget et billede af den.

Efter frokost kørte vi hen til Bindeballe Købmandsgård hvor vi indtog den medbragte kaffe og  kage og hvor der var mulighed for at gøre et godt indkøb.

Stor tak til Inger der stod for sildemadderne og til Egon & Svea og Knud & Kristen som sikrede os at silden kunne blive skyllet ned på behørig vis. 

IMG 5929-web
 IMG 5932-web
 IMG 5940-web
 IMG 5943-web
 IMG 5945-web
 IMG 5947-web
 IMG 5952-web

 

 


 

Vores tur den 22. august 2014

Inger og John stod for vores tur denne dag, og så ved vi at der er sandsynlighed for at vi skal et nyt sted hen, og dette holdt stik. VI skulle til Skoleskoven i Vejle. Ikke mange af os kendte til den, men det gør vi nu. I området lige vest for motorvejen, Vinding, Løget og Grønlandskvarteret havde vi en flot tur, men også en ganske bakket tur – det gik op og det gik ned. Vi havde fået en del regn i dagene op til turen så vådt var det, især da vi skulle krydse et mindre sumpet område. Men Inger havde råd for dette, så der blev uddelt affaldsposer til alle som så kunne bruges som ”overtrækssko”. En god tur der momentvis fik hjertet op i fulde omdrejninger. Vi var 14 deltager og turen var på 5,2 km. Tak til vores sponsere Svea & Egon og til Inger & John for en god tur.    

IMG 5927-web
IMG 5913-web
IMG 5916-web
IMG 5919-web

 


 

Vores tur den 19. juli 2014
tur kort-web

Ikke overraskende var vejret fantastisk også denne dag. Esther havde lavet en tur som tog start fra parkeringspladsen v/Bøgeskovhallen.. Et startsted der ellers kun benyttes når vi efterfølgende har julefrokost i kantinen, men julen stå jo ikke ligefrem for døren.

Efter en lang tur gjorde vi holdt ved bådepladsen ved Bøgeskov Strand, hvor Jens stod klar som den perfekte butler. I fineste stil servere Jens ”En Enkelt” til os alle. På trods af at vi er midt i sommerferieperioden var vi 20 deltagere, som deltog i denne 5,9 km lange tur. Tak til Ester og Jens der havde lavet et godt arrangement.

IMG 5847-web
IMG 5859-web
IMG 5854-web

 


Vores tur den 13. juni 2014
Kort 13062014-web

Turen var henlagt til Dyrehaven ved Vejle. I en del af dyrehaven er der for nylig blevet indrettet en klatre park hvor man kan få sig en ordentlig tur i trætoppene. Nok noget for en noget yngre aldersgruppe end vores. Efter at vi havde kigget lidt på de udfordringer som den såkaldte Gorilla park kunne byde på, fortsatte vi gennem skoven, krydsede motorvejen og kom ind i Nørreskoven, hvor vi holdt vores pause ved spejderhytten.

….og så lige en lille pudsighed, da vi på tilbagevejen gjorde holdt højt oppe med udsigt over Vejle fjord var der en vågen deltager der spottede en vissen rød rose, midt i skovbunden. Den gav straks anledning til diverse teorier om hvordan den kunne være havnet der – lige fra at det var en der havde friet, men fået en kurv og den røde rose retur eller også var det blevet et ”ja” og glade har det forelskede par forladt scenen og havde glemt alt om den røde rose. Desværre vil vi aldrig få et svar på hvordan sådan en rose kunne være havnet på dette romantiske sted. Kort derefter fandt vi en død krage. Hvad kan det så mon få af betydning idet vi jo havde fredag den 13.? Heldigvis er ingen af os overtroiske. På turen mødte vi en del vildt og et lille egern.

Turlederen – som også skriver disse linjer – fik ros for sin tilrettelæggelse af turen, hvor vi var 15 deltager og turen havde en længde på 5,1 km. Tak til Kaj som var sponsor for en lille en.

IMG 5818-web
IMG 5819-web
gorillapark-web
IMG 5821-web
IMG 5815-web

 


 

Vores tur den 30. maj 2014
tur 300514-web

Ikke uden problemer nåede vi frem til det aftalte mødested. Der skulle tankes benzin undervejs og et ”vent på mig” fra Inger blev vist overhørt. Efter nogen venten på Inger kørte John (Mølleren) ud for at lede efter Inger. Ligesom han forsvandt dukkede Inger op, nu ventede vi på John – dagens hovedperson, for han var turleder – så ham kunne vi ikke undvære. I forvirringen blev Mettes fod kørt over da hun stod ud af en bil som hun troede stod stille, men det var chaufføren ikke enig i, nå det gik vist ikke så galt. Os der blev tilbage og ventede på Inger og John kunne så i mellemtiden beundre Arne & Brittas nye bil. Med nogen forsinkelse kom vi af sted. Turen gik til området syd for Ibæk Strandvej. Et meget kuperet terræn, som gav mulighed for en fantastisk udsigt over Vejle Fjord og et smugkig på Bjarne Riis’ sommerhus!!. På hjemvejen kom vi forbi en gammel hørmølle. Vi var 19 deltager. John havde lavet denne udmærkede tur i forholdsvis ukendt terræn og han stod også som sponser for dagens udskænkning. Turens længde: ca 4,2 km.   

IMG 5781-web
IMG 5779-web
IMG 5772-web
IMG 5773-web

 


 

Vores tur den 18. april 2014
TUR 180414-web - Kopi

Vores tur var henlagt til bunden af Rands fjord. Vi havde en dejlig lang tur – det var jo også ”langfredag”. Igen var der stor diskussion angående turens længde som jeg har målt på kortet til at være 7.1 km – nok dagens højeste bud. Vejret levede nok ikke op til den lovede solskinsdag, men en god forårsdag blev det. På sådan en helligdag var det flot at vi kunne samle 17 vandrefugle plus et barnebarn og en hund (der nok også kan betegnes som et barnebarn). Jonna og Kaj havde sørget for en god tur, der stod i god kontrast til Påskens mange spisninger m.m. og så var de også dagens sponsere. 

180414-web - Kopi
180414-2--web - Kopi
180414-3-web - Kopi

 


 

 

Vores tur den 4. april 2014
Tur kort 040414-web

En forårsdag på volden: det vil da straks fremkalde et billede af solskin, et hav af blomster, en duft af forår og lunt vejr. Vi gik på volden i fredags og det var april – altså forår – men det var bidende koldt, med en kraftig vind fra øst. Nå, men det kan ikke slå en rigtig vandrefugl ud af kurs. Vi havde en god tur der startede ved Østerstrand og gik ind mod byen og slog et slag forbi kasse-kolonihaven ved havnen. Her var der heller ikke megen forår i luften. Vi holdt vores kaffepause på den gamle Kemira-grund. Herfra fortsatte vi ud til det gamle Hybylund hvor vi hilste på statuen af Dupont, en af Fredericias gode gamle socialdemokrater.

Der er flere og flere vandrefugle der medbringer skridttæller og GPSer m.m., så der er efterhånden tradition for en længere diskussion om hvor langt vi er gået. Der var bud fra 6 til 7,8 km. iflg. mine opmålinger på Google Earth – var turen på 6,8 km. Vi var 26 deltager.

Det blev en god og frisk tur. Tak til Ebbe for en godt tilrettelagt tur og til vores sponsorer. 

IMG 4609-web
IMG 4612-web
IMG 4620-web
IMG 4623-web

 

 


 

 

Vores tur den 7. marts 2014
tur 070314-web

Med højt solskin, Lillebæltsbroen og Snoghøj Højskole som baggrund drog vi af sted på vores tur i Snoghøj området. For os der ikke er så kendt i dette område, er det lidt af en overraskelse, at her er så mange grønne områder. Vi var nede at snuse til Lillebælt, og med baggrund i det varme vejr var der en del snak om ”hvad med en svømmetur?” men det blev ved snakken. Vores pause blev holdt ved den lokale legeplads tæt ved Lillebælt, hvor der allerede var ved at blive samlet brænde til Sankt Hans bålet. De to af vores kvindelige medlemmer der satte sig ”op” på bålet fik ikke for få hentydninger om at nu var der komme hekse på bålet! En rigtig god tur med 29 deltager, ganske fint.  Stor tak til Sverra & Egon for en god tur og for at være sponser. Har ikke rigtig styr på turens rute, så i får ingen længde denne gang.  

IMG 4537-web
IMG 4544-web
IMG 4539-web

 


 

 

Vores tur den 7. februar 2014
TUR 070214-web

Vejret så meget truende ud da vi mødtes på parkeringspladsen ved Bøgeskovhallen. Heldigvis blev det ved let regn, som vi dårligt lagde mærke til da vi først var kommet i gang med turen. Den var henlagt til Trelde Næs skovene. Turen fulgte kysten hvor vi alle blev overrasket over hvor meget skrænterne langs Lillebælt var skredet i havet bare indenfor det sidste halve år. En pudsighed; en af de mange opstillede bænke, ud formet i træstammer, har taget turen ned af skrænten og befinder sig nu nede ved kysten klar til brug hvis man tør vove sig derned – se billedet – som dog er et billede fra i sommers. Formanden havde igen glemt sit kamera. Vi holdt pause ved de opstillede shelters, godt med lidt læ under kaffe pausen.

Stor tak til Ester for en godt tilrettelagt tur, og til dagens sponser Britta & Arne. Vi var 25 deltagere. Turen var på næsten 5 kilometer.

NB: Jeg fandt et par strikhandsker da vi som de sidste forlod parkeringspladsen.   

IMAG0121-web
07-02-14-web

 

 


 

Vores tur den 24. januar 2014
tur 240114-web

I bidende kulde og en stærk vind lige i ansigtet begav vi os af sted fra Fjordalle over mod Treldeskoven. Det føltes helt lunt da vi kom ind i læ af skoven. Turen blev lagt forbi det meget omtalte snoede træ. Et ganske overraskende syn. Hvorefter det var ned mod stranden. Her kunne vi søge beskyttelse mod det kolde vejr i Bådelaugets klubhus og holde vores kaffepause der. Efter en tur langs stranden var vi tilbage ved start. Turen var på 5.7 km og vi var 24 deltager – ganske godt i det kolde vejr.

Tak til Karl - turens tilrettelægger og dagens sponserer Britta & Arne.

NB: Der er stadig ledige pladser til vinsmagningen den 6. februar hos Bent og Hanne (2942 7561)
IMG 4423-web
IMG 4441-web
IMG 4427-web
IMG 4429-web
IMG 4437-web

 


 

Vores tur den 10. januar 2014
TUR 100114-web

Så er vi i gang igen efter julen og nytåret. Hele juleperioden har været en ganske våd omgang – og her tænker jeg ikke på alkoholisk våd – men derimod regnvåd. Derfor var det godt at vores turleder havde henlagt turen til området ved Korskærparken, hvor vi havde fast grund under fødderne på det meste af turen. Pausen blev holdt ved Madsbyparken. Turen fik også en lille historisk dimension ved det at vi gik af den gamle jernbanedæmning et godt stykke vej.

… og så hjalp vi golfklubben med at lave et par ekstra huller da vi krydsede ind over deres (meget bløde) areal.

Vi var 20 deltager og der var stort set enighed om at turen var på 6,0 km.

Tak vores turtilrettelægger Erik Sand og til vores 2 sponsorer Alice & Erik Sand og Aase Jørgensen.  

IMG 4416-web
IMG 4421-web
IMG 4418-web

 


 

Årets sidste vandretur og vores traditionsrige julefrokost.

tur 131213-web

Også i år var vores julefrokost henlagt til Bøgeskovhallen. Men inden vi kunne sætte os tilrette og forsyne os skulle vi lige ud på en vandretur som Mary & Poul havde tilrettelagt. Modsat sidste år hvor det var bidende koldt på årets sidste tur, var det i år nærmest gråt i gråt og vådt. VI gik en tur ud til Hvidbjerg, med to indlagte stop til en forfriskning. Turen var på 7,7 km.

Efter disse strabadser vendte vi tilbage til Bøgeskovhallen hvor Inger & John sammen med diverse køkkenskrivere igen i år havde fremtryllet en fantastisk frokost for os. ”Disciplineret og under god ro og orden” spiste vi os igennem delikatesserne og hyggede os gevaldigt. Der blev også tid til at afholde foreningens generalforsamling, som blev afholdt i henhold til de ikke eksisterende vedtægter og alle var ganske tilfreds hermed. Gode sponsorere gjorde sit til at gøre dagen festlig, tak til Poul & Mary, Tove & Karl, Esther, Hans Erik, Arne, Bjarne og John, også tak til Anna for den festlige sang med tilhørende klovneudstyr til os alle sammen.

Vi var 39 deltagere, som alle var med til at holde humøret højt og dermed gjorde årets sidste sammenkomst festlig.  

20131213 095343-web
20131213 095515-web
20131213 101023-web
20131213 110851-web
billed12-web
1julefrokostcollage-web
billed11-web
billed10-web

 

 

 

 


 

Vores tur den 29. november 2013

tur 291113-web

Dagens tur var henlagt til den gamle del af Middelfart og lidt af Hindsgavl skovene. På Gl. Torv var juletræet allerede blevet rejst. Dette gjorde en del af vandrefuglene ganske kåde og de skulle lige have en dans rundt om træet.

 Vejrmeldingen havde lovet at der i løbet af formiddagen ville begynde at regne. Det holdt også stik, vi fik en bygen lige præcis da vi skulle holde vores pause, men vi kunne dog holde vores velfortjente dram ”tør”. Nede ved Fænø Bugt blev mindestenen for det tidligere marsvinelav betragtet. Noget overraskende kunne vi læse at det bedste år i lavets historie gav en fangst på 2000 marsvin. 

Vi var 19 deltager og turens længde var 5,9 km.

Tak til vores tur-tilrettelæggere og sponser Ulla Olsen og Poul Willer samt ekstra sponser Inger Mindesten.

IMG 4392-web
IMG 4386-web
IMG 4382-web

 


Vores tur den 15. november 2013
Turkort-151113web

Vores tur var henlagt til området omkring Gudsø. Vejret var igen med os. Men da vi var kommet tilbage til parkeringspladsen efter denne herlige tur opstod der et ”stort” problem. Hvor langt havde vi gået? Nogle deltager benytter sig af en skridt måler og andre benytter sig af den GPS som er indlagt i en Smart phone.  Når turen er afsluttet lægger jeg ruten ind på Google Map som vist nedenfor og opmåler turens længde. Det lader til at der er mange bud på hvor langt vi har gået. Så vidt jeg husker, var der bud på strækningen lige fra 5,5 km og op til 6,5 km. Sådan et problem kan vi jo ikke bare lade ligge, så lad os arbejde videre med sagen. 21 deltog i denne herlige tur.

Tak til vores tur-tilrettelægger Aase & Knud Larsen og vores sponsor Inger & John Laursen.

IMG 0082 - web
IMG 0083 - web
IMG 0100 - web

 


 

Vores tur den 18. oktober 2013
Tur 181013-web

Høj himmel og solskin, det var nærmest for varmt. Sådan kan man da vist bedst beskrive turens vejr. Den gik til området omkring Hindsgavl slot, hvor solen, efterårsfarverne og med Lillebælt som baggrund, gjorde gåturen til en meget flot oplevelse. Der blev aflagt besøg på diverse højdepunkterne, hvorfra udsigten var fantastisk. Rent faktisk kom vi helt til ”verdens ende” – se billedet nedenfor. Sådan en dag er der ikke meget der kan slå Danmark.  Vi var 30 deltager og turen 5,0 km.

Tak til turen-tilrettelæggerne: Britta og Arne Skaarup og dagens sponser: Anne Clausen
web181013-1
web181013-2
web181013-3

 

 


 

Vores tur den 4. oktober 2013
TUR041013-web

Turen den 4. oktober. Dagens tur var henlagt til Fredericia voldanlæg som bød os velkommen i begyndende efterårsfarver. Vejret var fint, nok mere sensommer end efterår – i det hele taget har de fleste af dette års turer foregået i tørvejr. Kaffepausen blev holdt ved DSBs mindelund, for enden af Holstens Bastion. Det blev ikke til varme hveder på volden, men vi fik ”En Enkelt” at varme os på. Vi var 27 deltager og turen var på 5,2 km.

4-10-13-b1web
4-10-13-b2web

 

 

 

 


 

Sommerudflugt den 6. september 2013
collage-web

Det kunne lige så godt have været 15 grader, blæsende og regnvejr, men heldigvis sådan var det ikke – vi havde absolut perfekt vejr til vores sommerudflugt. Turen gik til Fårup sø hvor vi gik en tur på 4,4 km. i det skønne terræn ved Fårup gård. Efter traveturen var der frokost i det grønne, medbragt fra Føtex, 3 gode håndmadder pr. mand, men det var dog ikke tilstrækkeligt til at fylde alle maver!!!. Efter frokosten kørte vi op til Jelling og det nye besøgscenter hvor vi havde hyret en guide til at fortælle lidt om stedets historie. Godt nok ved vi alle hvad Jelling højene står for, men derfor er det nu alligevel godt at få historien genopfrisket. Dette fik vi på en meget interessant måde. Bagefter gik vi rundt i hvad der nu hedder Jelling Monomenterne, som for resten blev indviet af Dronningen den 10. september.

Efter en lang dag var vi 29 trætte vandre der kørte hjem. 

06092013-web
06092013-web2

 


 

 

Vores tur den 9. August 2013
kort 0908-web

Denne tur var henlagt til den mindre brugte del af skovene på Trelde Næs halvøen. Britha og Arne havde lavet en spændende tur, gennem disse skove. Pausen blev holdt med udsigt over Lillebælt og selvfølgelig med en skinne solen. Det er snart blevet normen at alle vores ture foregår i solskin. Det blev til en lidt lang tur på 8,7 km og der var 21 deltager. 

IMG 3445-web
IMG 3448-web
IMG 3450-web

 


 

Vores tur den 26. Juli 2013.

Kort 260713-web

Med højt solskin, højt humør, høj temperatur og højt tempo – det var jo Jonna der var tur leder - havde vi en interessant tur langs Rands sø. Længere tids tørvejr havde gjort denne tur en komfortable tur. Vores pause blev holdt ved spejderhytten, hvor de ferierende spejder tog vel imod os, og lod os holde vores pause rundt om deres bål. Noget af spejdernes udstyr blev udnyttet af flere vandrefugle, der bl. a. kunne øve sig i bueskydning. Spejderne demonstrerede for os de fysiske love i forbindelse med opbygning af kompression i en vandfyldt sodavandsflaske. Et ganske betagende forsøg. Turen var på 6,7 km og vi var 22 deltager.  

260713-1-web
260713-2-web
260713-3-web

Mettes fødselsdags-tur den 19. Juli 2013

kort 190713-web

Mette havde inviteret alle vandrefuglene til en lille sammenkomst for at fejre hendes 70 års fødselsdag.  Efter en lille tur rundt om Hvidbjerg klit blev vi alle vartet op af Mette og Jørn der i dagens anledning havde lejet en pølsevogn, med fadølsanlæg. Vi var 25 vandrefugle der stille op for at være med til at fejre Mette. Det blev til virkelig hyggeligt arrangement, en stor tak til Mette og Jørn.

190713-1-web
190713-2-web
190713-3-web
190713-4-web

 

 


 

Beretning fra vores tur den 12. juli 2013.

kort 120713-web

Turen var denne gang henlagt til Hannerup Skov og området deromkring. Af mange og snørklede veje kom vi hele turen igennem. Det vedhæftede kort er måske behæftet med små fejl, da det var lidt af en opgave at genskabe ruten vi gik, men længden er nok nogenlunde korrekt.  Vi hold vores pause ved restepladsen ved dyrehaven – sammen med et lille hold fra en børnehave, det lod til at begge parter havde stor glæde af samværet. Vi var 30 deltager og turens længde har jeg mål til 4,8 km.  Vejret var perfekt og humøret højt. 

1207131-web
1207132-web
1207133-web

Hermed beretning fra vores 28. juni tur:

kort 28062013-web

 

Vores tur den 28. juni 2013 startede fra Børkop Mølle og gik ud til Børkop Skov, hvor det gamle Fløstenholt Savværk - lagde grund til vores pause. Erik Therkelsen, ejer af savværket, gav os et interessant indblik i hvordan han arbejde med renovering og nybygning af bygninger med bindingsværk og produktion og lægning af spåntage, derudover så vi også hans nyetablere jordkælder, hvorfra familien stadig kan hente friske æbler fra sidste års høst. 29 deltog og turen der var på 6,6 km, eller rent faktisk var den lidt længere da vi et par gange måtte gå lidt retur – begrundelse: der er så mange sti-muligheder i de nye boligområder i Børkop at vores ellers udmærkede turleder flere gange blev ledet på vildspor!! 

 

28-06-13-1

28-06-13-2
28-06-13-3
28-06-13-4

 

Hermed beretning fra vores 14. juni tur:

 

Vores tur den 14. juni gik til Mørkholdt. Det blev ikke så lang en tur, men til gengæld gik vi meget op og ned. Så vi fik god motion. Der var højt humør og en del indlagte pauser, hvor vi bl. a. beundrede et par veteranbiler. Humøret fik en ekstra tand da det viste sig at vi havde to sponsere til ”En Enkelte”, så det må vist kaldes dobbelt op. Længde: 4,3 km; Antal deltagere: 18.

 

kort 14062013web

I pausen foreslog Mette at vi skulle lave en ekstra tur den 19. Juli, så ville Mette og Jørn være ”værter” ved  en lille overraskelse. Det synes alle var en god ide, og det blev derfor vedtaget at vi mødes som sædvanlig kl. 9:30, ved Bøgeskoven Hallen, går en tur og gør klar til at blive beværtet med ”en lille overraskelse”, ned ved Bøgeskov Strand. Bent og Hanne vil stå for turen.  

140613-1-web

140613-2-web
140613-3-web

Vores tur den 31. maj var henlagt til Mørkholdt og Vognkær Enge. Vejret var meget fint og humøret højt.

Dog blev vi snydt for den sædvanlige bitter “En enkelt” da dagens sponser – Kaj Kristensen - desværre havde glemt han havde meldt sig som sponser på denne dag.

Længde: 6.8 km. Antal deltager: 18

Det blev også meldt ud at vores årlige efterårstur vil finde sted den 6. september og Kongernes Jelling og Fårup sø er foreløbig valgt som mål for turen. 

31-05-2013web-kort

31-05-2013web-1
31-05-2013web-2
31-05-2013web-3

D. 14 dec. 2012 afholdt Vandrefuglene deres årlige julefrokost travetur med efterfølgende fremragende julefrokost i Bøgeskov Hallens festlokale. Frokosten var produceret af Inger og John Lauersen også i daglig tale kaldet Møllerens.

Vandreturen gik over Bøgeskov Strand til Hvidbjerg og retur til Bøgeskov Hallen. En barsk tur på grund af megen blæst. Vi var 32 personer der deltog.

Under frokosten blev der afholdt en lille generalforsamling hvor ny Formand blev udpeget, dette blev Bent Kjellerup. Afgående formand var Poul Erbo, der har varetaget Formandsposten i 10 år. Det var Pouls ønske, at der nu kom nye kræfter til. Medlemmerne takker Poul for hans ildhu og frivillige arbejde i alle årene og vi er glade for at Poul fortsætter som almindeligt medlem.

Med venlig hilsen
Mette Hilman

 

Afgående formand Poul Erbo hædres for 10 års godt arbejde for traveklubben Vandrefuglene i TGI-regi
PoulErbo
Jomfruen og Kokken der klarede at levere herlig frokost.
JomfruenogKokken
Gruppebillede i anledning af Formand Poul Erbo's frivillige exit som formand. Poul i midten i blå jakke.
Gruppebillede
Vejle Fjord viser tænder.
VejleFjord
En lille pause hvor der blev skænken En Enkelt for at holde varmen.
Enlillepause
Det var bidende koldt men friskt når man var klædt på til det.
bidendekoldt
Nyvalgte Formand Bent Kjellerup holder sin tiltrædelsestale.
BentKjellerup
Små julelege var indlagt under frokosten.
julelege

Kaffepause på Hvidbjerg ved et af medlemmernes sommerhus d. 24.2.2012
24.2.2012

D. 13. Januar 2012 gik Vandrefuglenes tur til Ryeshøj området. Det var meget blæsende og koldt, så det var dejligt at kaffen kunne indtages på en byggeplads ved Treldevej.

Foto: Mette Hilman
Kaffepause-web
Kaffepause2-web

Vandrefuglenes Julefrokost blev afholdt hos et par af vore forholdsvis nye medlemmer's garage i Trelde d. 16.12.2012. Alle spadserede til Trelde fra Bøgeskov Idrætshal og de seje gik også hjem, vi andre tog Bussen.

Foto: Mette Hilman
jul2012-web
Fredag d. 12. august var vores tur arrangeret af Erik Sand. Vi startede fra p-pladsen ved Sønderparken og travede igennem Hannerup skov, fortsatte til Erritsø bygade, gennem et pænt beboelseskvater ned til Erritsø eng. Drak kaffe ved Fag og Firma banerne ved strandvejen, tilbage gennem Hannerup skov. Fint vejr, lidt blæsende men en dejlig frisk tur.
Før turen startede blev formanden for Vandrefuglene lykønsket over en lille een. Han var dagen før fyldt 75 år.
MVH
Mette Hilman
vandre12-08-11-1
Formanden for Vandrefuglene, Poul Erbo fyldte 75 år d. 11 august 2011. Dette blev fejret med en lille een før afgang på travetur
vandre12-08-11-2
Fire forskellige længder på tøjmoden anno 2011
vandre12-08-11-3
Vandreture gik denne gang bl.a. til stien ved Erritsø eng.

 


 

Fredag d. 15 juli 2011

2011 gik vi en rask tur i Brejning området. Vi gik en lang tur der stragte sig både til strand, skov og by. Det kunne dog ses på fremmødet, at det var feriesæson, vi var kun 15 personer.

Vandrefuglene har fået fire nye medlemmer. Velkommen til dem.

Med venlig hilsen

Mette Hilman

15-07-11-3

Nogle går med meeeget store Skridt.

15-07-11-2

Kaffepause ved Brejning lystbådehavn.

15-07-11-1

...også hotel Comwell fik besøg af os


Fredag den 11. februar 2011 gik turen til Comwell Kellers Park Golfklub.

Et par af vandrefuglene er golfspillere i klubben og kunne derfor guide rundt på banen og fortælle lidt om spillets regler og finesser. Det var en kold og blæsende dag og derfor var det dejligt, at vi kunne bruge klubhuset til at drikke vores kaffe i. Ydermere inviterede klubbens Manager samtlige Vandrefugle til at komme og prøve golfspillet på Pay and Play banen i løbet af foråret, alle fik en gratis Greenfee billet udleveret. Forhåbentlig er der nogle der tager udfordringen op.

Med venlig hilsen

Mette Hilman


Fredag d. 28. januar 2011 var Vandrefuglene på travetur til Vestskoven i Trelde

som billede nr.1 viser var solen fremme, men stod lavt på himmelen og dette gav nogle lange skygger, det var en kold frisk dag. Heldigvis var der en der havde nøgle til skovhytten, så vi kunne indtage vores medbragte kaffe indendøre. En dejlig frisk tur.

Med venlig hilsen
 

Mette Hilman

KVD-001web

KVD-002web

KVD-004web

KVD-005web

KVD-006web


Fredag d. 2. oktober arrangerede Hilman's gåturen for Vandrefuglene

frst_en_lille_kaffetr.jpg

Først en lille kaffetår

De havde denne skønne efterårsdag valg, at lade turen gå til området i Legeland, Ullerup kirkebakke og Minibyen. Inden den guidede tur i Minibyen var der kaffepause med en lille een til, fordi et af medlemmerne havde haft rund fødselsdag. Herlig tradition som medlemmerne sætter stor pris på.

Pensionist og frivillig medarbejder i Minibyen, Ejner guidede og fortalte om Fredericias historie. Meget Interessant. En rigtig herlig dag.

ejner_i_minibyen_fortller.jpg

Ejner i Minibyen fortæller

Turen den fredag den 26 juni 2009

5_trnfalkeunger_p_tved_mlle_ved_vejle.jpgD. 26 juni var vandrefuglene på en dejlig tur i området ved Tved Mølle i Vejle. Værtsparret Karen og Fritz Bak Hansen, som kendte Møllens historie godt var Guide på turen rundt. Fritz flyttede til Møllen allerede som barn. Der er stadig spor af mølleri og bageri i bygningerne.

Vi havde en skøn tur rundt, turen gik over marker gennem skov og private ejendomme med smukke haver. Et sted passerede vi en Tårnfalkerede med 5 unger. Se billedet.

Med venlig hilsen

Mette Hilman

vandrefuglene_001.jpg

 


 

 

 

 

 
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk