Kan du li at være aktiv med din krop ude i naturen ??

Så er SkovFitness lige noget for dig!
Vi starter Torsdag den  8. januar 2015 kl. 17.00-18.00

Hent PDF her >>>

 

 
OBS! OBS! OBS!

Pga indtrufne omstændigheder bliver vi desværre nødt til at ændre datoen for opstart af spinningsæsonen 2014-2015 til

Torsdag d. 25. sep kl 18.30

mvh

Susanne Erbo

 
Opstart af spinningsæsonen 2014-2015 tirsdag d. 23. sep kl 18.30.

Alle nye såvel som "gamle" spinnere er hjertelig velkomne på vores hold.
Poul Erik har heldigvis lovet at tage endnu en tørn som instruktør på holdet.
Så kan du lide at få sved på panden samt at få pulsen helt op i det røde feldt,
så kom endelig op i hallen (på scenen) og prøv om ikke spinning er noget for dig!!
Vi spinner hver tirsdag og torsdag fra kl 18.30-19.30 og har du ikke prøvet det før,
så medbring vand, et håndklæde og gode fastsiddende indendørs sportssko. Poul Erik
samt de erfarende deltagere hjælper dig gerne tilrette på holdet.
Håber, at dette har vakt din nysgerrighed og at vi ser dig på holdet.

Hilsner på spinningholdets vegne
Susanne Erbo

 

 
Til Motionsdamer ( piger )

En stor tak til Jer flittige motionspiger.

Det med "piger" kan vi godt li`, når andre siger.

For selvom årene tæller og tallene opad går,

er I bevidste om, det er godt, hvis motion man får.

I møder friske i hallen, torsdage kl. ni,

og virker i hvert fald som om, I godt det kan li`.

I kommer og snakker, nogen tænker, hvordan bli`r der ro,

men rolig, vi går i gang og I kan rigtignok tro,

at det er "ønskedeltagere", opmærksomme og stille.

Heldigvis, I snakker lidt, når vi på bold skal trille.

I kan fint stå i "udrykket", men allerhelst i kreds,

der har jeg indtryk af, I er bedst tilfreds.

Bange for noget nyt, det er I ellers ikke,

hænger i og prøver på bolde at dreje og vrikke.

Elastikker trækker I lange, det heller ikke kan larme,

og forebygger at vi får far-mormor arme.

I alm. øvelser I gør det godt, også løb og hop.

I selv bestemmer farten og kan jo sige stop.

Det er vist godt for de fleste, at dyrke gymnastikmotion.

Flot at mange også vandrer og cykler, for god kondition.

Når timen er færdig, for oprydning I får tak,

og så går det igen med hyggelig snak.

Hvis vi bagefter får kaffe, kan vi fortsætte med at snakke,

og I tager te og kaffe med, for det vil jeg også takke.

Til John skal der lyde en tak så stor,

fordi du både rydder og dækker så fint et bord.

 

Til alle, de bedste ønsker om raske gode dage.

Mange (gymnastik) hilsner, Jytte

 
DGI årsmøde i København

I weekenden d. 8-9. november deltog vi i DGIs årsmøde i København. Deltagelsen skete som et led i vores deltagelse i DM i foreningsudvikling. Foruden selve årsmødet, hvor formanden for DGI, Søren Møller, fremlagde en rigtig god årsberetning med fokus på udvikling i både foreningerne såvel som DGI, var der workshops. Vi deltog i en, hvor temaet var frivillighed i foreningen, hvor der var sat fokus på hvad foreningen kunne gøre for de frivillige og hvad nogle foreninger havde af gode erfaringer. En anden workshop havde temaet DM i foreningsudvikling, hvor tidligere deltagere fortalte, hvad deres forening havde fået ud af det. Vi fik rigtig mange gode ideer med derfra, som vi forhåbentlig kan bruge i vores arbejde med at gøre TGI til en super attraktiv forening for såvel medlemmer som frivillige og et samlingspunkt for hele sognet.

Mange hilsner

Rikke og Chalotte

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 4 ud af 11
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk