NYHED

Du kan nu tilmelde dig til holdene her under kontingent: Klik her>>

 
Hej alle små gymnaster på forældre/barn-holdet

Så er det endelig blevet tid til at komme i gang med gymnastik, og vi glæder os til at se jer alle sammen til hop, løb, sang, kolbøtter, sanglege, redskabsbane, bolde, faldskærm og meget meget mere.

I år vil vi prøve at lave to redskabsbaner, så der bliver plads til, at de børn der ikke er så hurtige endnu eller måske kun lige er begyndt at gå, ikke skal være bage for at blive løbet over ende, ligesom de største kan få en bane, hvor der kan tonses igennem uden, at der skal tages hensyn til en baby. Det håber vi bliver godt. Men vi starter som vanligt med at lave nogle aktiviteter fælles for alle børn.

Holdet er for drenge og piger fra 0-3(4) år og deres forældre, som selvfølgelig er med på gulvet.

Så frem med træningstøjet og på gensyn i hallen onsdag kl. 17.00.

Hoppe-hilsner fra

Laila og Tine

 
piloxing

Kombiner din træning som du selv ønsker onsdag aften. Det er muligt at tage piloxing og så styrke, eller styrke og så Zumba, og endelig kan du vælge at tage det hele, og få 2 timers træning med både puls, styrke og lidt koordination.

Piloxing er pilates og boksning kombineret i faste, korte og relativt nemme serier med fokus på hhv. puls og balance/styrke og holdning. Tid: 18.00-18.45

Styrketræningsdelen vil fokusere på især mave og ryg, og på skift de forskellige store muskelgrupper. Tid: 18.45-19.15

Zumba er lidt sværere koreografi med dansetrin til bl.a. latinamerikanske rytmer. Vi starter fra bunden, så alle kan være med. Tid: 19.15-20.00

Glæder mig til at se jer alle

Louise Helmer

 
Beretning generalforsamling 2012

Torsdag d. 29.3 2012 i Bøgeskovhallen

Jeg vil starte med at byde alle velkommen til vores årlige generalforsamling. Dernæst vil jeg gerne rose og anerkende de personer, som igen i år har gjort det muligt, at der overhovedet er en gymnastikafdeling i TGI, nemlig vores træner/ledere samt bestyrelse. Jeg synes, det er fantastisk, at de frivilligt bruger deres kostbare fritid sammen med mange af sognets dejlige børn. De kommer troligt til hver træning med et smil og glimt i øjet, fyldt med masser af energi. Derudover kommer der planlægning af træning, div. Arrangementer osv. Her kan jeg bla. Overnatning, Kanon Fed fredag.  Tak for det!!

 

Læs mere…
 
Hej TGI motionsgymnaster

Så er denne sæson snart slut og der skal lyde en stor tak til Jer, der har deltaget på holdet torsdag formiddag.

I er bare så dejlig positive og møder flittig op. Der skal da lidt til, da vi jo ikke er helt unge mere.

Dårlig vejr - dårlig hofte - dårlig skulder - gigt her og der - m.m. Alligevel hænger I godt i, og det bliver heller ikke bedre af at lade være.

Rart, at I også vil være med til kaffe bagefter, engang imellem.

Tak til bestyrelsen, for Jeres gode arbejde.

 I ønskes alle en god tid med forår og sommer, til vi måske ses igen.

Stræk - bøj - venlig hilsen, Jytte.

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 6 ud af 11
topbanner
Forside

Login Form



Læs TGI bladet

Webmaster

Har du ris, ros eller

noget du vil have

på hjemmesiden?

 

Skriv til

mail@marker-it.dk